Af - 06/03-16 16:48

København, Herning eller Birkerød? Derfor hedder din by som den gørKøbenhavn, Herning eller Birkerød? Derfor hedder din by som den gør

-rup, -rød eller -ing, det betyder endelsen på din bys navn.

Bildstrecke im Grossformat »
Nogle bynavne giver sig selv, mens andre har et navn, der ikke er helt så oplagt at afkode. I Danmark er der for eksempel omkring 3.000 stednavne, der slutter på '-rup' eller '-drup' og de navne kan ofte stamme tilbage fra vikingetiden. På de næste sider får du en smagsprøve på, hvad endelserne på nogle af de danske byer betyder. '-rød' endelsen på bynavne betyder, at der er blevet ryddet. Det kan enten være navnet på den, der har lavet rydningen (Søllerød blev for eksempel ryddet af Sylfa, og har udviklet sig siden), mens Birkerød blev ryddet for birketræer og Bregnerød for bregner. (-um-endelsen kommer fra 'hem,' der betyder hjem og stammer fra jernalderen. Byer, der ender på -um er altid opkaldt efter dyr, planter eller landemærker - men aldrig efter personer. Endelsen '-rup' eller '-drup' betyder, at der har været tale om en udflytterby fra en større bebyggelse. De fleste -rupper stammer fra vikingetiden eller middelalderen. Bynavne, der har endelsen '-lev' betyder arven efter. Sigerslev betyder arven efter sejrherren. Herning og Kolding betyder henholdsvis 'den hornagtige' og 'den kolde.' Endelsen er en såkaldt afledning, og er en gammel sag, når man skulle finde ud af, hvad ens by nu skulle hedde. - Stedsbetegnelser med en –ing-afledning kan gå tilbage til før år nul og være mere end 2000 år gamle. Men de kan også være yngre, siger lektoren til videnskab.dk. Vi skal jo næsten have hovedstaden med. København hed oprindeligt blot Haffnn, men i 1281 blev byen omdøbt til 'Køpmanne Haffnn' eller købmændenes havn.

En dansk lektor forklarer, hvor de forskellige bynavne stammer fra.

Det skriver Videnskab.dk.

Birkerød betyder, at man har ryddet en plet for birketræer, mens Thisted stammer fra den nordiske gud for krig Tyr, og '-sted' betyder, nå ja, sted.

Se forklaringen bag bynavnene i toppen af artiklen.

Rundt omkring i Danmark har går flere endelser på bynavne igen, for eksempel -um i Aulum, Virum og Farum, og en dansk ekspert giver forklaringen på, hvorfor de danske byer er blevet navngivet.

I et 'spørgsmål til videnskaben' har en læser på videnskab.dk spurgt til, hvorfor der er så få bynavne, der i Danmark slutter på -havn. Det svarer Peder Gammeltoft på, der er ph.d. og lektor på Institut for Navneforskning på Københavns Universitet. Han forsker i stednavne.

LÆS OGSÅ: Her er metroxpress' seks gæsteredaktører til Kvindernes Kampdag

Det er da også svært at komme på navne, der slutter med -havn, ud over Frederikshavn og hovedstaden. Og det kan virke lidt mærkværdigt i et land, der er omgivet af vand.

- En havn var tilsyneladende ikke noget, man syntes var vigtigt. Det har været vigtigere at fortælle, at her var der handel. Vi har derfor flere bynavne, som har formen –købing, siger forskeren til videnskab.dk.

Mange af bynavnene stammer helt tilbage til bronzealderen (1800-500 år før kristus), men der er da også en del af stednavnene, der stadig er omgæret af mystik, selv for eksperter i bynavne.

LÆS OGSÅ: Ekstra lommepenge: Sådan tjener du op til 2000 kroner på en dag

En sådan by kunne for eksempel være Karup, der formentlig har sin rup-endelse i vikingetiden (år 800-1050) længe før området blev kendt for sin flyveplads.

- Vi ved ikke, hvad endelsen -rup og -drup betyder – andet end det er bebyggelse normalt udflyttet fra en ældre enhed. Tit er –rup og –drup sat sammen gamle nordiske navne eller navne på kristne helgener. Vi har for eksempel Høje-Taastrup, hvis forled er sammensat med det før-kristne nordiske navn Thorstein, fortæller Peder Gammeltoft til videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Emoji-revolution på vej: Her er de nye funktioner

Se endnu flere eksempler på videnskab.dk

LÆS OGSÅ: TV: Hvad betyder det, når man takker ja til en drink i byen?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress