Af - 25/04-15 09:52; Opdateret: 25/04-15 12:24

Psykolog: Derfor skal du droppe Ikea-turen med kærestenPsykolog: Derfor skal du droppe Ikea-turen med kæresten

Turen i Ikea kan være det værste, man kan gøre for sit forhold, lyder det fra en amerikansk psykolog.

Bildstrecke im Grossformat »

En timelang lørdagstur igennem et stopfuldt IKEA-varehus med kæresten er langtfra noget, man skal forsøge sig med, hvis der er lidt problemer i parforholdet.

Det mener en amerikansk psykolog ifølge The Telegraph.

Psykologiprofessor ved California State University, Ramani Durvasula, specialiserer sig i psykologien i et parforhold, og hun mener, at en tur i møbelvarehuset med det svenskklingende navne på alt fra pufpuder til hyldeknægte kan være en potentiel katastrofe for et forhold, hvor alt ikke kører, som det skal.

- Varehuset bliver bogstavelig talt et helt kort over et forholds værste mareridt, siger Ramani Durvasula.

LÆS OGSÅ: Borgmester glæder sig over nyt Ikea-varehus i københavnsk smørhul

Den svenske møbelgigants lave priser på alt, hvad hjemmet har brug for tiltrækker i sær unge mennesker, hvor det er småt med budgettet til indretning. Og efterhånden som et ungt par bevæger sig igennem de labyrintiske afdelinger med alt fra dekoration til sofaer, så bliver de tvunget til at tage stilling til en række ting, som de måske endnu ikke har fundet ud af i et spirende kærlighedsforhold.

Hvem skal for eksempel tage opvasken, gøre rent eller se efter børnene?

Og selv hvis forholdet stadig holder, når man har fundet ud af, hvem der gør hvad, så er det også en samarbejdsøvelse at skulle manøvrere de uhandy ting rundt i varehusets gange

Det egentlige mareridt begynder, når tingene kommer hjem hos parret, hvor tingene skal samles. Ifølge Durvasula, så danner de besværlige gør-det-selv-samlinger de perfekte rammer for et skænderi.

LÆS OGSÅ: Ikea-puden alle snakker om: Det er ikke helt som det ser ud

Ifølge en undersøgelse fra 2013 af par, der ville forny deres hjem, blev 12 procent så frustrerede og vrede, at de overvejede at gå fra hinanden under forløbet.

En anden undersøgelse viser, at 17 procent af de folk, der samler møbler med deres partnere ender med at råbe ad hinanden.

Psykologiprofessoren fortæller, at hun med jævne mellemrum besøger IKEA for at overvære det, hun kalder 'psykologisk porno.'

- Ikea er som en labyrint for et forhold. Det er fascinerende. Du ser den ene person lægge noget i indkøbsvognen, og den anden tage det ud. Jeg ser skænderier hele tiden. Man ser dem eskalere og eskalere indtil folk stormer væk fra hinanden, siger Ramani Durvasula.

LÆS OGSÅ: Ikea siger nej: Vil stoppe populær leg i varehuse

Nedenfor kan man se et billede af forholdspsykologen.


LÆS OGSÅ: Michaels opfindelse går verden rundt: Sælger 120.000 om måneden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress