Af - 05/06-15 07:18

Pas på din tandbørste: Den er nok fuld af lortPas på din tandbørste: Den er nok fuld af lort

Amerikanske universitets-studerende har undersøgt en masse tandbørster og fundet spor af afføring på over halvdelen.

storybild

Problemet er ikke, at din egen afføring ender på tandbørsten. Det er langt værre, hvis det er andres, lyder det fra en af personerne bag undersøgelsen. (Billede: Polfoto/Apple)

Du har måske fået at vide, at du skal passe på med at sætte tandbørsten for tæt på toilettet, fordi der kan komme lort på den.

Og nu har en flok amerikanske studerende på Quinnipiac University så undersøgt, om der er noget om snakken, og det får dem til at advare folk, der deler toilet med mange andre mennesker.

For det er ganske rigtigt, at der kan måles spor af afføring på tandbørsterne. Faktisk fandt forskerne ud af, at der var lort på 60 procent af de tandbørster, som de undersøgte. Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Unge skal tilbage i tandlægestolen

Tandbørsterne kom fra toiletter, hvor der var mange om at dele wc og håndvask. Gennemsnittet lå på 9,4 personer, og forskernes advarsel går derfor hovedsagligt ud til kollegier og andre hjem med mange mennesker.

- Den største bekymring er ikke, at der er spor af din egen afføring på din tandbørste, men i langt højere grad hvis tandbørsten er forurenet med afføring fra andre, for det indeholder bakterier, virus og parasitter, som ikke er del af din egen tarmflora, lyder det fra Lauren Aber, der er en af de studerende bag undersøgelsen.

Deres rapport blev først på ugen præsenteret for organisationen American Society for Microbiology på et årligt møde. En af resultaterne er blandt andet, at 80 procent af tandbørsterne med lort havde spor andre personers afføring.

LÆS OGSÅ: Nye bisser? Her er fremtiden (måske) for vores tænder

Undersøgelsen tog også højde for, om man skyldede tandbørsten i koldt eller varmt vand, eller om man valgte at give den en tur med mundskyllemiddel. Og her var der ingen forskel. Og det hjælper ikke engang at sætte et cover på.

- At bruge et cover til din tandbørste beskytter den ikke fra bakterier. Derimod skaber det et miljø, hvor bakterierne har bedre muligheder for at vokse, fordi børsten holdes fugtig og ikke kan tørre ud mellem brug, siger Lauren Aber.

Rapporten melder, at det var ligegyldigt med opbevaringsmetoden, men den nævner ikke helt præcist, om det kunne hjælpe at gemme tandbørsten godt væk i et skab. Men ellers er det om at få den så langt væk fra toilettet som muligt, hvis man vil undgå en ulækker tandbørste.

Ifølge The Independent kan små spor af afføring svæve op til 1,8 meter, når man skyller ud og på den måde klæbe sig fast til tandbørsten. Det her er også en meget god grund til at følge mange tandlægers råd om at skifte den hver tredje måned.

LÆS OGSÅ: Otteårig dreng blev mobbet for at gro sit hår: Derfor gjorde han det alligevel

LÆS OGSÅ: Ulækkert: Her er det lovligt at komme af med kropsvæsker i kollegers kaffe

LÆS OGSÅ: TV: Frastødende eller fascinerende? Hvad er det her?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress