Af Christoffer Muusmann - 14/08-15 11:07

Vil du tabe dig? Mindre fedt er bedre end færre kulhydraterVil du tabe dig? Mindre fedt er bedre end færre kulhydrater

Det er smartere at skære ned på fedtet end kulhydraterne, hvis du vil tabe dig, viser nyt studie.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvad er det mest effektive at gøre, hvis man vil slanke sig – spise mindre fedt eller færre kulhydrater?

Et nyt amerikansk studie slår nu fast, at det ikke gælder om at holde igen med de kulhydratrige madvarer som kartofler og brød.

LÆS OGSÅ: Sygt eller smart: Amerikanere taber sig med sondemad

Bag studiet står den amerikanske læge og forsker Kevin Hall, som i mere end et årti analyseret data fra kostundersøgelser verden over. Og han undrede sig over, hvad der lignede en slankefordel til en kost baseret på mindre fedtindtag – stik imod rådene i populære kure som eksempelvis low carb – high fat.

Han lod det komme an på en prøve: Ved nøje at følge 19 overvægtige personer kunne Kevin Hall se, at man ved at reducere fedtindtaget med 30 procent opnåede et markant større vægttab end en tilsvarende reduktion i indtaget af kulhydrater. Dog vil effekten formentlig udligne sig over tid.

På Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet er ernæringskonsulent Ulla Skovbæch Pedersen ikke overrasket:

LÆS OGSÅ: Vildt vægttab: Slankekur er ikke kun for mennesker

- Der kommer hele tiden nye studier, der peger i den ene eller anden retning. Og dette studie er trods alt ret lille med kun 19 deltagere. Flere nyere studier indikerer dog, at det tidligere så udskældte mættede fedt måske ikke er helt så farligt, som vi hidtil har troet, set i forhold til hjerte-kar-sygdomme. Men fedt er stadig fedt og indeholder mange kalorier, siger hun og slår fast, at det ikke handler så meget om at vælge den ene eller den anden kur:

- I bund og grund handler det om at spise mindre mængder mad og dermed færre kalorier. Hvis man skærer ned på sit kalorieindtag, taber man sig uanset kosttypen.


LÆS OGSÅ: Sådan fik Rasmus en flot krop med fibre og chili

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress