Af - 04/07-16 18:11

Forskere har fundet middel, der kan dræbe din trang til usund madForskere har fundet middel, der kan dræbe din trang til usund mad

Nu håber de at kunne tilsætte det til maden, så alle let kan holde den slanke linje.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix)

Britiske forskere har fundet et stof, der øger mæthedsfornemmelsen og mindsker lysten til fastfood.

Det skriver Science Alert.

Lysten til pizza, McDonald's og en tur forbi bagerens kagemontre kan slukkes ved hjælp af et enkelt stof, mens den naturlige appetit på sund mad forbliver intakt. Det er de første spæde resultater fra en gruppe forskere, der mener, at de på sigt måske kan komme deller og svulmende taljemål til livs.

Videnskabsfolkene fra Imperial College Londons våben i kampen med flommen er det såkaldte 'inulin-propionat ester,' der skruer ned for lyst til junkfood, og samtidig får testpersonerne til at spise mindre portioner.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Det er sundt at være et rodehoved

Forskerne har tidligere haft held med at lade folk spise en type fibre, der hedder inulin, der øger produktionene af molekylet 'propionat.' Molekylet dannes i tarmen og sender hjernen besked om, at du er mæt.

Ved at koble inulinen sammen med propionaten har videnskabsfolkene øget produktionen af mæthedssignalstoffet med 250 procent.

De engelske forskere har testet det nye kombinatonsstof på en lille gruppe på 20 personer. Den blev delt i to, hvor den ene har fået en milkshake med det nye stof, inulin-propionat ester, mens den anden gruppe fik den oprindelige type af kostfiber. Der var ti gram af det virksomme stof i hver af deres mælkedrikke.

Herefter blev de lagt i en MRI-scanner og vist billeder af henholdsvis mad med lavt indhold af kalorier, bestående af fisk og salat, og derefter billeder af mad med et højt kalorieindhold, såsom chokolade eller kage.

Scanningerne viste, at de menneskelige forsøgskaniner, der havde drukket milkshaken med det nye kombinationsstof slog mindre ud i de områder af hjernen, der tager sig af belønninger.

LÆS OGSÅ: Derfor sover du bedst tirsdag aften

I et andet del af studiet gav forskerne de medvirkende en skål med pasta med tomatsovs, og bad dem om at spise så meget, som de havde lyst til. Her spiste testpersonerne, der havde indtaget det nye stof, i snit ti procent mindre end de, der havde fået inulin.

- Vores tidligere resultater viser, at folk, der spiste denne ingrediens tog mindre på i vægt, men vi kendte ikke årsagen, forklarer hovedforsker Gary Frost, og forsætter:

- Dette studie kan være den brik, der manglede i puslespillet. Det viser, at det her kosttilskud kan mindske aktiviteten i hjernen, der beskæftiger sig med belønningsstoffer i forbindelse med mad - på samme tid kan det reducere mængden af mad, som folk spiser.

Videnskabsfolkene har en teori om, at nogle menneskers tarmflora producerer mere propionat af sig selv, hvilket måske kan forklare, hvorfor nogle finder det lettere at holde den slanke linje, mens andre let tager på.

LÆS OGSÅ: Det er sundere at høre musik end at dyrke sport

LÆS OGSÅ: Her er SANDHEDEN om fem sekunders-reglen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress