Af - 21/05-15 12:18

Overlæge fra Rigshospitalet: Derfor snotter viOverlæge fra Rigshospitalet: Derfor snotter vi

En dansk professor og overlæge giver forklaringen på, hvorfor du bliver storforbruger af Kleenex.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis næsen løber og du har investeret hele opsparingen i papirlommetørklæder - og du i øvrigt savner en videnskabelig forklaring - så får du her svaret på, hvorfor du snotter.

Det skriver Ingeniørens videnskabelige brevkasse Scientariet.

Professor og overlæge ved Rigshospitalets afdeling for øre-næse-halskirurgi, Christian von Buchwald, har givet et kvalificeret svar på, hvad det boblende snot fra snudeskaftet egentlig er godt for, hvad enten man er syg eller et hårdt ramt offer af pollensæsonen.

- Næsen er adgangsporten til vore luftveje og hjælper blandt andet med at rense, opvarme og fugte indåndingsluften. Næsesekret (snot) er en del af vores forsvarsmekanisme mod de mikroorganismer (især virus), partikler og allergifremkaldende stoffer (eksempelvis pollen), som vi indånder, lyder det fra overlægen til ing.dk

LÆS OGSÅ: Er bussemænd sunde?

Produktionen af snot er sådan set i gang hele tiden, men på daglig basis lægger man ikke mærke til funktionen af sekretet, der forsvinder det nemlig den anden vej.

- Snot og fimrehår udgør tilsammen det lokale ‘rensningsanlæg’ i næsen, hvilket også kaldes det mukociliære apparat. Den normale produktion af snot løber bagud og synkes, uden at det bemærkes, lyder det fra overlægen.

Det er primært, når man er syg eller har en allergisk reaktion, at man kommer til at mærke til forsvarsværket i næsen.

LÆS OGSÅ: Derfor piller du næse - men er du også blandt dem, der spiser fundet?

- Mikroorganismer, forureningspartikler og allergifremkaldende stoffer kan fremkalde en betændelsestilstand i næsen, som især kendetegnes ved øget sekretion så ‘næsen løber’, nysen, tilstoppede næsebor og eventuelt kløe. Når den udløsende årsag er en mikroorganisme, for eksempel en virus, er der tale om en forkølelse, fortæller Christian von Buchwald.

I begyndelsen er snottet klart og vandigt, men udvikler sig til at få en tykkere konsistens, mens farven bliver mere gullig. Farveskiftet kan skyldes en infektion af bakterier.

LÆS OGSÅ: Pift Pift: Er du afhængig af næsespray?

I toppen af artiklen kan du se overlægens råd til at holde snotten stangen.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer er hård nyser for allergikerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress