Af - 23/06-16 13:31; Opdateret: 23/06-16 14:11

Her er SANDHEDEN om fem sekunders-reglenHer er SANDHEDEN om fem sekunders-reglen

Fem-sekunders-reglen holder ikke, viser ny forskning.

storybild

Ifølge fem-sekunders-reglen kan du sagtens spise mad, der er blevet tabt på gulvet, så længe maden ikke får lov at ligge mere end fem sekunder. Men den regel holder ikke, viser amerikansk forskning. (Billede: Scanpix)

En ganske almindelig tommelfingerregel er, at du sagtens kan spise mad, du har tabt på gulvet, så længe der max går fem sekunder, inden du samler maden op.

Men den kendte regel holder ikke i praksis, viser en videnskabelig undersøgelse udført af professor i madforskning Dr. Paul Dawson fra Clemson University i South Carolina, USA.

Det skriver Cosmopolitan.

Forskeren inficerede køkkengulv, tæpper og træ med Salmonella. Derefter placerede han forskellig mad, eksempelvis brød, på underlaget i henholdsvis 5, 30 og 60 sekunder. Derefter gentog han testen og lod madvarerne ligge i to, fire, otte og 24 timer.

Han kunne konkludere, at det ikke har nogen betydning for antallet af bakterier, der bliver overført, hvor længe madvarerne ligger på underlaget.

Til gengæld betyder det noget, hvor mange bakterier der er på underlaget, og hvilket underlag maden bliver tabt på.

Mindre end 1 procent af salmonellabakterierne blev nemlig overført fra gulvtæppet, mens mellem 48 og 70 procent af bakterierne blev overført fra fliser og træ.

Så hvis du har planer om fortsat at følge fem-sekunders-reglen, efter du har læst denne artikel, er det nok en god idé at anskaffe et gulvtæppe.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress