Af - 17/09-16 12:48

Ernæringsekspert om sportsdrikke: Et dyrt svindelnummerErnæringsekspert om sportsdrikke: Et dyrt svindelnummer

Man kan hurtigt indtage flere kalorier, end man forbrænder, hvis man drikker sports og energidrik lige efter træning.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du dyrker motion og tror, at en sportsdrik vil være lige det, din krop behøver, så tager du helt fejl.

Der er nemlig stor chance for, at du indtager flere kalorier, end du forbrænder, hvis du drikker en sportsdrik efter din træning, viser en undersøgelse som norsk TV2 har foretaget.

LÆS OGSÅ: Professor: Energidrikke før træning har ingen effekt

Her sendte de to motionister ud på en fire kilometer lang løbetur. Fælles for dem begge er, at de gerne vil tabe sig, men da kalorieindholdet i de såkaldte sportsdrikke er så højt, kunne den relativt lange løbetur slet ikke forbrænde det.

- Sportsdrikkene er lavet for at virke som om, man restituerer bedre, men det er langt mere optimalt at restituere ved at at spise sundt og få nok søvn, siger Marie Brochmann.

LÆS OGSÅ: 13-årig pige blev lammet af energidrik: Nu advarer hun andre

Eksperterne kritiserer firmaernes aggressive markedsføring, hvor det bliver fremstillet som om, ens krop er dybt afhængig af at 'fylde depoterne' med de forskellige sportsdrikke.

LÆS OGSÅ: Her er 11 drikkevarer, din krop hader

- Alle de stoffer, der findes i præparaterne, kan du få igennem helt almindelig kost, siger læge og professor i ernæring, Christian Drevon.

De to producenter bag mærkerne 'Maxim' og 'XL-Shake' forsvarer sig med, at deres produkter er ment som et supplement, og at de ikke skal erstatte mad, men en af testpersonerne, Bent Bjerke, føler sig alligevel snydt af markedsføringen.

- Som motionist bliver jeg lidt skuffet, fordi reklamen er rettet mod sådan en som mig. Man tror nemt, at hvis man skal træne ordentligt, skal man drikke deres produkter, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress