Af - 22/01-16 21:37; Opdateret: 22/01-16 21:58

Derfor er nogle kvinder gravide i månedsvis - uden at vide detDerfor er nogle kvinder gravide i månedsvis - uden at vide det

Det er ikke nødvendigvis umulige eller opdigtede historier, når kvinder pludselig føder uden at vide, at de overhovedet var gravide.

storybild

Kvinder ved som regel godt, hvis de er gravide. Men i sjældne tilfælde kommer det bag på dem. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Af og til dukker der historier op med kvinder, der først finder ud af, at de er gravide, lige inden de skal føde.

For eksempel var der 16-årige svenske Linnea, der bare troede, hun havde et maveonde, da hun pludselig fødte en søn på toilettet. Eller 36-årige Emma fra Storbritannien, der - selv om hun havde født tre gange tidligere - pludselig opdagede, at hun var gravid - for derefter at føde to dage senere.

LÆS OGSÅ: Brasilianerne flipper ud over dette billede - se hvorfor

Den første tanke, når man hører sådanne historier, er ofte, at det er for vanvittigt til at være sandt. Men tilfælde som de to ovenstående er faktisk slet ikke umulige, fastslår Charlotte Grunewald, som er overlæge på kvindeklinikken på svenske Karolinska Universitetshospital, til Nyheter24.se.

- Det er en afvigelse fra normen, men det forekommer, siger hun og tilføjer:

- Kvinden kan søge behandling på skadestuen for mavesmerter, men så viser det sig, at der er et barn på vej ud.

LÆS OGSÅ: Her ryger hver sjette gravide dansker

Charlotta Grunewald har selv oplevet fænomenet i sit erhverv. Hun forklarer, at det oftest drejer sig om meget unge kvinder, som ikke har haft regelmæssig - eller slet ingen - menstruation endnu.

Andre gange kan fænomenet forekomme hos ældre kvinder, som ikke tror, de kan blive gravide længere - eller hos kvinder, som er overvægtige.

LÆS OGSÅ: Tog på hospitalet med mavepine - kom hjem med baby

- Som regel tager man 13-15 kilo på. Men hvis man er overvægtig kan det ske, at man slet ikke bemærker det, siger hun.

Det kan dog også ske for normalvægtige kvinder.

- Det kan være, at barnet ikke vokser, som det skal. Eller at livmoderen ligger på sådan en måde, at kvindens mave ikke bliver så fremtrædende. Man kan helt enkelt tro, at man bare er blevet tyk, siger Charlotta Grunewald.

LÆS OGSÅ: Strækmærker: Derfor får du dem

Endelig forklarer hun, at nogle kvinder godt kan have menstruation - både regelmæssig og uregelmæssig - selv om de er gravide. Det er dog meget sjældent, at det forekommer.

- Det normale er, at man lever med det voksende barn i maven og mærker til graviditeten i stigende grad - man er bevidst fra start til slut, slår hun fast.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress