Af - 06/08-15 10:08

Derfor flyver fluerne rundt i firkantede mønstreDerfor flyver fluerne rundt i firkantede mønstre

De mange fluer, som lige nu flyver rundt i din dagligstue, hedder tobåndede svirrefluer. Årsagen til deres særprægede, firkantede flyvemønstre skyldes blandt andet jagten på sex.

storybild

De fluer, der lige nu svæver rundt under dit stueloft, er med al sandsynlighed den dobbeltbåndede svirreflue, som herhjemme findes i cirka 250 forskellige arter og kan ligne alt fra en traditionel stueflue over er mindre hveps til en humlebi. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Har du også undret dig over, hvorfor du har så mange fluer i din stue lige nu, og hvorfor de lader til at flyve rundt i de samme firkantede mønstre?

Svaret på din undren leverer Naturstyrelsens naturvejleder Jes Aagaard:

- Det er den dobbeltbåndede svirreflue, som er kommet hertil fra Sydeuropa. Lige nu er der ekstremt mange af dem, fordi den nye generation af larver har vokset sig store over forsommeren, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Forsker: Her er 9 råd til at undgå myggestik

Den dobbeltbåndede svirreflue findes herhjemme i cirka 250 forskellige arter og kan ligne alt fra en traditionel stueflue over er mindre hveps til en humlebi.

Dem, der typisk svirrer rundt i loftet i din dagligstue – måske omkring en lampesnor – ligner traditionelle stuefluer og flyver i finurlige firkantede mønstre, hvor de hele tiden vender tilbage til det samme punkt.

Ifølge Jes Aagaard skyldes den særprægede flyveadfærd fluernes seksualmønster. Angiveligt er det hanfluernes forsøg på både at tiltrække hunnernes opmærksomhed samt at patruljere området for konkurrerende hanner.

- Hannerne udviser en form for territorial adfærd dels for at jage andre hanner væk og for at vise sig over for hunner i området. Og kommer der en hun forbi, som er modtagelig for parring, ryger han lige på hende. Det er ikke så meget ventetid. De parrer sig lige med det samme - i luften eller hvor det nu skal være, siger Jes Aagaard.

Fluernes flyvehemmelighed afsløret
Fluernes luftakrobatik har gennem årene fascineret mange forskere verden over, og i 2009 kunne en række fysikere fra Cornell University i Ithaca, New York, USA løfte sløret for fluens aerodynamiske flyvekundskaber.

Ved hjælp af kameraer, der kunne skyde flere tusinde billeder i sekundet, nærstuderede fysikerne fluernes vingebevægelser og opdagede, at fluerne var i stand til at ændre vingernes position uafhængig af hinanden. Dette hjalp dem blandt andet til at kunne slå de skarpe, 90 graders sving i løbet af et splitsekund.

LÆS OGSÅ: Malariamyggen kommer til Danmark

LÆS OGSÅ: Verdens ældste tegn på liv er fundet

Ifølge Jes Aagaard skal vi ikke 'frygte' svirrefluerne, da de er nyttedyr for os mennesker.

- Fluerne gør rigtig meget godt for os. Især os med have, da de lever af bladlus, siger han og forklarer, at de fluer - som flyver rundt indendørs - allerhelst ville være udenfor, men desværre er kommet til at forvilde sig ind i stuerne gennem et åbent vindue.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress