Af - 14/09-16 14:03

LISTE: Sådan kommer du af med dårlig åndeLISTE: Sådan kommer du af med dårlig ånde

Dårlig ånde påvirker både dig og dine omgivelser. Her får du en række råd til at undgå det.

Bildstrecke im Grossformat »
Har du problemer med dårlig ånde? Klik dig igennem galleriet her for at få nogle gode råd fra en tandlæge. Det er ikke bare for sjov, hvis dine forældre har lært dig, at du altid skal børste tænder, inden du går i seng. For selv om du børster dem, inden du tager ud ad døren, så er det ikke nok. - Hvis madrester bliver i din mund, fordi du ikke børster tænder og bruger tandtråd, vil det blive nedbrudt af bakterer - og du kan bare forestille dig den lugt, det fører med sig, siger tandlægen Ada S. Cooper. Det betyder, at resterne af den mad, du har spist hele dagen, bare ligger i din mund og fordærver natten over, hvis du ikke børster tænder inden sengetid. Og så er det ikke sikkert, at en gang tandbørstning om morgenen er nok til at få lugten helt væk. Vi kalder det bare at børste tænder - men faktisk burde det hedde at børste mund - for det bør du gøre, hvis du vil forhindre dårlig ånde. - Børst også din tunge. Bakterier samler sig bagest på din tunge, og det kan også forårsage en stærk lugt, forklarer tandlægen. Det er vigtigt at holde sin mund hydreret for at opretholde god hygiejne. En tør mund er nemlig rigtig god grobund for dårlig ånde. - Når du bliver tør i munden, har du mindre spyt. Dermed har madrester og bakterier det med at blive i din mund i meget længere tid, siger Ada S. Cooper. Af samme årsag som foregående punkt er der en række produkter, du bør forsøge at holde til et minimum. Nogle ting gør dig nemlig tør i munden. Herunder: - Kaffe - Alkohol - Rygning - Nogle former for medicin Hvis du har prøvet alt, og du stadig oplever, at du har dårlig ånde, så er det ikke sikkert, det er noget, du selv kan ordne. Derfor bør du lade din tandlæge kigge på det. - Hvis du har dårlig ånde, lige meget hvad du gør - hvis du konstant er nødt til at bruge mundskyl, som ofte bare camouflerer lugten, er der måske noget andet galt end dårlig hygiejne, siger Ada S. Cooper og opfordrer til, at man opsøger sin tandlæge.

Vi har alle prøvet at lide under dårlig ånde - om det så er folk omkring os, der næsten er uudholdelige at føre en samtale med, eller om det er os selv, folk holder afstand fra, fordi vi lugter ud af munden.

LÆS OGSÅ: Her er den primære årsag til dårlig ånde

Uanset hvad er det et ubehageligt scenarie for alle parter, så jo mere, du gør for selv at undgå det, jo bedre.

Business Insider har rådført sig med tandlægen Ada S. Cooper, som har en række gode råd, du kan følge, hvis du mistænker din egen mund for at være en regulær stinkbombe. Og det er ikke bare et overforbrug af mundskyl, der er løsningen.

LÆS OGSÅ: LISTE: 6 normale ting der ødelægger dine tænder

- Tro ikke, at det hjælper mod din dårlige ånde, at du bruger mundskyl fire gange om dagen, siger hun.

Se hendes tip i galleriet herover.

LÆS OGSÅ: Ny stor undersøgelse: Tandtråd gør intet godt for dine tænder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress