Af - 21/01-16 15:43; Opdateret: 21/01-16 15:59

Stakkels mænd: Derfor er influenza farligere for jerStakkels mænd: Derfor er influenza farligere for jer

Så skulle det vist være slået fast. Mænd er svagere end kvinder.

Bildstrecke im Grossformat »

Influenzasæsonen er over os, og der er mange, som går grasat i vitamin-orgier, juice og håndsprit for at undgå at blive syge.

Og nu viser ny forskning, at kvinder sandsynligvis har et ekstra våben i kampen mod influenzaen, som mænd altså ikke har. Og det er det kvindelige kønshormon østrogen.

- Ved at trænge ind i andre celler og formere sig selv, gør influenzavirussen kroppens andre celler syge. Men østrogen bremser eller forhindrer virussen influenza A i at formere sig, står der i rapporten, som er offentliggjort i AJP Lung Cellular and Molecular Physiology, skriver Newswise.com.

LÆS OGSÅ: Rapport: Hovedpinepiller er fuldstændig ubrugelige mod influenza

Og jo mere en sygdomscelle deler sig, jo mere sandsynligt er det, at influenzaen rammer hårdere, lyder det fra forskerholdet på Johns Hopkins University i USA, som har taget celler fra forsøgspersoners næser og testet dem med influenzavirus og østrogen i reagensglas.

Forskerne mener, opdagelsen kan være med til at bevise, at influenza rammer mænd langt hårdere end kvinder. Og at det så måske er rimeligt, at mænd klynker lidt mere, når de er ramt af den såkaldte "mandeinfluenza."

Læge og foredragsholder Jerk W. Langer kalder resultaterne spændende.

- Men forsøget foregår i et reagensglas, hvor der er en konstant mængde østrogen. Og det er der ikke i virkelighedens kvindekrop, siger han til metroxpress.

Mængden af østrogen er højest hos kvinder, når de har ægløsning og lavest, når de har menstruation. Men hos kvinder i overgangsalderen, som tager hormoner, vil studiet givetvis passe perfekt, vurderer lægen.

Ud fra det her forsøg vil jeg sige, medregnet alle forbehold, at kvinder under deres ægløsning og i den sidste del af deres cyklus er bedre beskyttet mod influenza A, end mænd er.

Han køber dog ikke idéen om, at mænd skulle føle det værre, når de er syge, end kvinder gør - når de rent faktisk bliver syge.

LÆS OGSÅ: Influenza-vaccination beskytter dig sjældent

Mænd kan grundlæggende opdeles i to grupper. Sygdomsfornægterne, som aldrig går til læge og hypokonderne. Det er i sidstnævnte, vi finder den såkaldte "mandeinfluenza".

Men han mener alligevel, at resultaterne giver et godt fingerpeg om, at kvinder er mere modstandsdygtige over for influenza A.

- Det her er en mursten i det store hus, som viser, at kvinden på mange måder er det stærkeste køn, siger Jerk W. Langer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress