Af - 19/10-15 16:51

Tjek dig selv: Tæl dine modermærker og få at vide om du er i farezonenTjek dig selv: Tæl dine modermærker og få at vide om du er i farezonen

Se på din arm, tæl de mørke pletter og find på fem sekunder ud af, om du bør tage en ekstra tur forbi lægen.

Bildstrecke im Grossformat »

Antallet af modermærker på din arm kan være en god indikator for, om du skal være særlig opmærksom på en farlig hudsygdomme.

Det viser ny forskning fra Storbritannien, hvor et videnskabeligt studie er blevet offentliggjort i British Journal of Dermatology. Metoden er baseret på resultater fra 3000 britiske, kvindelige tvillinger. Nu håber forskerne bag, at praktiserende læger kan bruge rådet til at gribe alvorlige sygdomme i opløbet. Det skriver BBC.

Smøg højre ærme op og tæl dine modermærker. Hvis du når op over 7, så kan du i følge britiske hudlæger regne med, at der er flere end 50 modermærker fordelt på hele din krop. Antallet kan betyde, at man har en ni gange større risiko for at udvikle et alvorligt tilfælde af kræftformen 'melanom,' der ofte udspringer fra netop modermærker og er en ondartet form for cancer.

Bliv klogere på forskellen mellem modermærker og fregner i toppen af artiklen.

Forskerne har studeret den store gruppe over otte år, hvor man har fået sygeplejersker til at holde øje med hudtyper og antallet af modermærker og fregner hos de kvindelige tvillinger, og det har forskerne så kædet sammen med risikoen for, hvem der senere ville udvikle den særlige type hudcancer, der dræber 2000 briter hvert år.

LÆS OGSÅ: Dansk forskning: Derfor SKAL børn sove nok

Derefter gentog man øvelsen på 400 mænd og kvinder. Kroppen blev inddelt i 17 forskellige dele, hvor man fandt ud af, at armen gav et retvisende billede på, hvor mange modermærker man kunne forvente at finde på hele kroppen. Hos kvinder er benene også en god indikator. Hos mændene er det ryggen.

Hvis man kan tælle mere end 11 mørke pletter på sin arm, så har man formentlig mere end 100 på hele kroppen, og så vokser risikoen pludselig til at være mere end tifold så stor som hos almindelige mennesker.

LÆS OGSÅ: Bliv bare siddende på arbejdet: Derfor behøver du ikke rejse dig fra kontorstolen

LÆS OGSÅ: Sommer- eller vinterbarn? Sådan påvirkes dit helbred

Forskerne har studeret den store gruppe af kvindelige tvillinger over otte år, hvor man har set på hudtyper og antallet af modermærker og fregner, og det har man så kædet sammen med risikoen for, hvem der senere ville udvikle den særlige type hudcancer, melanom.

Derefter gentog videnskabsfolkene øvelsen på 400 mænd og kvinder. Kroppen blev inddelt i 17 dele, hvor man fandt ud af, at armen gav et retvisende billede på, hvor mange modermærker man kunne forvente at finde på hele kroppen.

Hovedforfatteren Simone Ribero fra afdelingen fra tvillingeforskning og genetisk epidemiologi ved King's College, håber, at det kan blive et godt pejlemærke som praktiserende læger kan bruge til at få en idé om, hvad de skal kigge efter.

- Lægerne kan hurtigt og præcist vurdere, hvor mange modermærker, man har på hele kroppen, ud fra en lettilgængelig kropsdel, siger forskeren.

Hudlæge og medforfatter, Veronique Bataille forklarer, at et højt antal mørke pletter på armen kan sætte alarmklokkerne i gang og få patienterne henvist til en speciallæge hurtigere end ellers.

LÆS OGSÅ: Mænd og kvinder reagerer forskelligt på seksuel utroskab

En leder fra den britiske pendant til Kræftens Bekæmpelse kalder studiet for meget brugbart, men fremhæver dog, at det kun er lidt mindre end halvdelen af melanomerne, der udvikler sig fra et modermærke.

- Det er vigtigt at vide, hvordan din hud ser ud normalt, og så skal du fortælle din læge, hvis der sker ændringer i størrelsen, formen, farven eller teksturen på et modermærke eller et andet sted på huden, siger læge Claire Knight til BBC.

Hun fremhæver også, at mænd bør holde et vågent øje med sin torso, mens kvinderne skal holde øje med udviklinger på benene.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Derfor er du og dine venner til forskellige typer

Hos Kræftens Bekæmpelse kan du se, om et modermærke er sundt eller ej. Klik her.

LÆS OGSÅ: Forskere advarer: Disse billeder er ikke gode for dig

LÆS OGSÅ: Forskere: Derfor skal unge mænd lære at græde

LÆS OGSÅ: Dette enkle trick gør dig bedre til at lyve

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress