Af - 22/05-15 11:13

Kan du huske, hvad du drømte i nat?Kan du huske, hvad du drømte i nat?

Der findes fifs til at huske dine drømme, men ingen genveje.

storybild

Hvorfor kan nogen huske deres drømme, mens andre ikke kan? Find svaret i artiklen. (Billede: AP/modelfoto)

De fleste kender det. Man vågner efter en god lang søvn, der desværre ikke har budt på livlige drømme at fortælle. Partneren til venstre er derimod i hopla:

- Ej, nu skal du høre, jeg drømte det vildeste, lyder det, imens man bare kan drage et stille suk og lytte til en andens drøm.

Men hvorfor er det, at nogen kan huske deres drømme bedre end andre? Og kan man gøre noget for at blive bedre til at huske sine drømme? Vi spurgte søvneksperten Mikael Rasmussen fra Center for Stress og Trivsel, der forklarer, at alle drømmer, men årsagen til at nogle husker deres drømme, mens andre ikke gør, er forholdsvis simpel.

- Langtidshukommelsen virker ikke under søvn, og derfor skal du vågne umiddelbart midt i en drøm eller kort tid efter for at kunne huske den. Hvis du vågner fem minutter efter en drøm, kan du ikke huske den, siger Mikael Rasmussen.

- Det er også grunden til, at du ikke kan huske, hvordan du faldt i søvn i nat: Langtidshukommelsen virker ikke.

Alle drømmer
Psykoanalysens fader Sigmund Freud var blandt dem, der hævdede, at drømme var vigtige budskaber fra din underbevidsthed, som man burde arbejde med. Men den køber man ikke i dag, siger Mikael Rasmussen. I hvert fald ikke ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt.

Han må også komme med den nedslående melding, at der ikke er noget, du kan gøre for at blive bedre til at huske dine drømme.

- Du kan ikke blive bedre til at huske dem, da forudsætningen for at du kan huske drømmen er, at du vågner umiddelbart efter eller midt i drømmen. Men en god regel, hvis du arbejder med drømme, er, at du har en drømmebog ved siden af sengen, hvor du skriver drømmene ned. Men det kræver stadig, at du vågner undervejs, fastslår han.

Det forklarer, hvorfor man ofte ikke får slutningen med?
- Ja, eller at nogle siger: ‘Jeg drømmer aldrig’, hvilket er noget frygteligt sludder. Det gør alle mennesker. Det er, fordi de ikke vågner, og det er fint.

LÆS OGSÅ: Galleri: 12 virkelig trætte typer

Drømme om eks-kæresten
Hvis du oplever noget vildt - eller har arbejdet med en konkret sag, så vil en hurtig lur umiddelbart efter styrke hukommelsen.

- Ja, sov på det, så konsolideres det bedre i hukommelsen. Lidt firkantet sat op, så sker der det, at der bliver lagt en masse indtryk over i langtidshukommelsen, når man sover. Man overfører til lagret, kan man sige.

- Derfor er det også en god idé at vente med at sove, hvis man eksempelvis har overværet et trafikuheld, da det kan ende med et mareridt, fortæller han.

Men hvad så med de personer, man ikke har set i årevis, som pludselig dukker op i ens drøm. Eller endnu værre. Skal man være nervøs, hvis man pludselig drømmer om eks-kæresten?

- Nej, det kan være, fordi du har tænkt meget på din eks-kæreste i løbet af dagen, så vil det dukke op i dine drømme på en eller anden måde. Hjernen bearbejder dagens indtryk og putter dem ind, hvor de skal være, understreger han.

LÆS OGSÅ: Hvorfor snoozer man i ni minutter? Få svaret her

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke snooze dine morgener væk

LÆS OGSÅ: Svært ved at sove? Fem simple trin lader dig falde hurtigt i søvn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress