Af Ritzau - 12/04-16 09:02; Opdateret: 12/04-16 09:23

Derfor bør kvinder undgå de kolde græsplænerDerfor bør kvinder undgå de kolde græsplæner

Selv om solen skinner, og temperaturen stiger, bør kvinder stadig klæde sig varmt på, når de bevæger sig ud i de grønne forårsomgivelser.

storybild

Koldt græs kan undertrykke kvinders trang til at skulle tisse og dermed forårsage blærebetændelse. (Billede: AP/arkiv)

I takt med solens frembrud begynder de forårskulrede danskere at bevæge sig ud i parkerne. Med sig bærer de måske varme tæpper, kolde øl og godt humør.

Men selv om mange sikkert nyder de varmere temperaturer, lurer faren for at få en blærebetændelse dog også, hvis du er kvinde.

LÆS OGSÅ: TV-lægen advarer: Derfor skal du IKKE smutte hvidløg op i numsen

En urinvejsinfektion kan nemlig udvikle sig, hvis kvinderne overvurderer forårsvarmen og sætter sig på et koldt underlag, f.eks. i det stadig iskolde græs.

Og hvis man samtidig glemmer et toiletbesøg, kan det gå galt, siger Ulla Gertsen, som er ledende overlæge på Urinvejskirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospitalet.

- Kulde kan undertrykke trangen til at skulle tisse, og blærebetændelsen opstår, hvis man ikke får tømt blæren ordentligt, siger Ulla Gertsen.

LÆS OGSÅ: Derfor lugter din afføring mindre, når du prutter meget

For hvis det samme urin ligger for længe i blæren, kan eventuelle bakterier vokse og formere sig.

Når det er koldt, trækker blodkarrene sig nemlig sammen i underlivet. Man føler ikke i samme grad, at man skal af med vandet, og hvis det gode vejr og sjove selskab distraherer, kan man rent glemme at komme på wc.

Årsagen til, at mænd ikke skal bekymre sig om kølige siddepladser, er, at deres urinrør er næsten tre gange så langt som kvinders, der blot måler i omegnen af fem centimeter.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke springe morgenmaden over

Derfor sidder bakterierne altså mere koncentreret i det kvindelige urinrør, og det er derfor også et større problem, hvis de samme bakterier sidder der for længe.

Som børn har mange kvinder derfor fået reprimanden om, at de ikke må sidde koldt, fordi de kan få blærebetændelse.

Men selv om kulde godt nok kan medvirke til, at en urinvejsinfektion kan udvikle sig, er det dog aldrig selve årsagen, påpeger lægerne.

- Det er det samme, som når man får fortalt, at man bliver forkølet af at være kold. Det er ikke en hel sandhed, siger Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

LÆS OGSÅ: Derfor tisser hunde altid på gulvtæppet

Alligevel skal man være opmærksom på det kulde vejr.

- Kulde af sig selv udløser ikke en blærebetændelse, men vi har ikke godt af at blive kolde, siger Ulla Gertsen.

Her i foråret er det som sagt ikke en god idé at lægge sig på græsset, hvis man er kvinde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress