Af - 29/10-15 22:26

Derfor får du lyst til at ryge når du drikkerDerfor får du lyst til at ryge når du drikker

Nikotin kan være med til at ophæve det søvndyssende ved alkohol, afslører ny forskning. Dette er med til at kæde rygning og alkohol sammen, mener eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »

I et makeup-forsøg blev en række deltagere sminket, så de kunne se, hvad rygning på sigt kunne gøre ved deres udseende. Se flere eksempler i galleriet.

Er du også én af dem, som kan få trang til en cigaret, når du er til fest, selvom du ikke ryger til daglig? En række forskere har muligvis en god forklaring på, hvorfor du har det sådan.

I et studie fra University of Missouri School of Medicine har en række forskere undersøgt, hvorfor alkohol og cigaretter ofte går hånd i hånd. Ifølge forskerne svækker nikotin de søvndyssende virkninger fra alkohol ved at stimulere et område af hjernen kendt som 'den basale forhjerne'. Og du holder dig derfor mere frisk.

LÆS OGSÅ: Danmarks første røgfri kommune: Her vil de forbyde rygning i parker og anlæg

I undersøgelsen blev rotter udstyret med elektroder, som kunne måle hvor trætte de var, mens de blev givet henholdvis alkohol og nikotin. Forskerne fandt frem til, at nikotin via den basale forhjerne var med til at undertrykke søvndyssende virkninger fra alkohol.

Mahesh Thakkar, forfatter på rapporten, som blev udgivet i Journal of Neurochemistry, forklarer, at træthed opfattes som en negativ effekt ved alkohol, og når nikotin fjerner den træthed, fungerer det som en glædelig stimulans til at afværge søvn. Så hvis en person ryger kan han eller hun altså drikke mere alkohol.

LÆS OGSÅ: CHOK: Derfor er bacon lige så skidt som at ryge

Forskerne mener, at deres resultater kan være med til at forbedre forståelsen for og sundheden for storrygere og personer, som drikker meget. Men det kan ligeledes bruges i forhold til psykisk sygdom, hvor skizofreni ofte er forbundet med rygning.

LÆS OGSÅ: Livet er otte år kortere i Grønland

LÆS OGSÅ: Rygende mormor kan være skyld i din astma

LÆS OGSÅ: Kontroversiel britisk rygelov kommer næppe til Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress