Af - 31/07-15 16:39

Kontroversiel forskning: Bøller skal belønnes - ikke straffesKontroversiel forskning: Bøller skal belønnes - ikke straffes

Canadiske forskere mener, at mobning er arveligt og at bøller er sociale vindere, som bør få bekræftelse i stedet for skæld ud.

storybild

Det er de psykisk stærke børn, som mobber, slår canadiske forskere fast. (Foto: Wikipedia/Open source)

Ifølge canadiske forskere skal vi til at ændre kraftigt på, hvordan vi ser på bøller i skoler og gymnasier. Hidtil har vi i de fleste vestlige lande bekæmpet fænomenet ud fra en forestilling om, at bøllerne selv har det svært, f.eks. med vold eller forsømmelse i hjemmet, og derfor langer ud efter skolekammeraterne.

Men i virkeligheden er bøllerne de psykisk stærkeste børn, og dem med den højeste sociale status. Det viser forskning fra Simon Fraser University nær Vancouver.

LÆS OGSÅ: De kaldte hende 'baconlæber' – men se hende bare nu

- Når man går i high school, er det et meget begrænset miljø, hvor der er mange måder at etablere sig og kravle op ad den sociale rangliste. Mobberi er en af metoderne, siger kriminolog Jennifer Wong, der har ledet forskningen, til National Post.

Deres forskning viser endvidere, at tendensen til at bølle er arvelig, og at bøller er de mest seksuelt attraktive hos det modsatte køn.

(Foto: Wikipedia/Open source)

Ifølge Jennifer Wong griber skoler og myndigheder problemet med mobning helt forkert an, når de forsøger at straffe bøllerne. I stedet skal de belønnes med ansvars- og prestigefulde jobs, så de får deres behov for social status tilfredsstillet ad den vej.

Forsøg med netop det har været en stor succes på skoler i Arizona, hvor problemet med mobning faldt drastisk, da bøllerne fik 'jobs'.

LÆS OGSÅ: Hver tredje folkeskole bryder lov om mobning

Metoden falder dog ikke i god jord hos canadiske anti-mobningsorganisationer.

- Det er lidt et skridt tilbage, og det er bekymrende. Jeg vil ikke have, at forældrene til et barn, som mobber, tænker: 'Nåja, det er noget, han er født med, og der er intet, vi kan gøre, for at moderere hans adfærd', siger Rob Frenette fra organisationen Bullying Canada.

LÆS OGSÅ: Stop mobning: Rørende opbakning til 12-årige Rikke

LÆS OGSÅ: Red Barnet om mobning af 12-årig: - Forfærdeligt og helt uacceptabelt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress