Af - 13/03-15 17:51; Opdateret: 13/03-15 18:10

Derfor bør du ikke spise tre måltider om dagenDerfor bør du ikke spise tre måltider om dagen

Der er slet ingen beviser for, at det er en fordel at holde sig til morgen-, middag- og aftensmad, mener eksperter.

Bildstrecke im Grossformat »

Hører du til gruppen af mennesker, der fast spiser tre måltider om dagen? Det skal du måske til at stoppe med.

Eksperter advarer nemlig om, at det kan skade mere, end det gavner at holde sig til morgen-, middag- og aftensmad hver dag. Faktisk kan de slet ikke finde beviser for, at det er en fordel at spise præcis tre gange hver dag.

Det skriver Daily Mail.

Advarslerne kommer på baggrund af flere forskellige undersøgelser, blandt andet nogle der har vist, at det er lige meget, hvor mange måltider du deler maden op i.

LÆS OGSÅ: Fredagsslik kan give børn varige skader og mén

I 2010 fandt britiske forskere frem til, at der ikke var nogen forskel på, om du delte en bestemt mængde kalorier ud på tre eller seks måltider. Et lignende forsøg i 2014 viste det samme med henholdsvis to og fem måltider.

En anden undersøgelse, der i 2014 blev bragt i det amerikanske tidsskrift Cell Metabolism, kunne fortælle, at det er en fordel at spise sin mad i løbet af otte timer i stedet for at fordele det ud over hele dagen.

Det var et forsøg med mus, der viste forskellen. Dem, der fik deres mad inden for otte timer, blev både sundere og tyndere end dem, der fik den samme mængde kalorier gennem en hel dag.

LÆS OGSÅ: 15 ting du ikke skal indtage hvis du skal dyrke sex i aften

Noget af det, der skulle gøre det sundere at droppe de tre faste måltider, er kroppens reaktion på faste. Eksperter hævder nemlig, at det er sundt, hvis man dropper maden en gang i mellem.

På University of Southern California fandt et hold af forskere frem til, at det er godt for immunsystemet, hvis man faster mellem to og fire dage en gang hvert halve år. Det kickstarter systemet, fortæller Valter Longo, der er en af forskerne bag forsøget.

- Når du sulter dig selv, forsøger kroppen at spare energi. En af måderne, den kan gøre det på, er at genbruge de immunceller, der har været unødvendige eller beskadigede, siger han.

LÆS OGSÅ: Mor: Syrligt slik brændte hul i min søns tunge

På den måde begrænses de dårlige celler, og man får et stærkere immunsystem. Samtidig gør et par dage uden mad også, at kroppen begynder at bruge af fedt- og sukkerdepoterne, og man dermed taber sig.

Det er undersøgelser som den på University of Southern California, der har gjort 5:2-kuren populær i løbet af de seneste år. Her går det også ud på at tabe sig og holde kroppen sund ved kun at spise 500 kalorier to dage om ugen.

Det skulle blandt andet give længere levetid og laver blodtryk, og dermed være sundere end at leve i et fast mønster med tre måltider hver dag.

LÆS OGSÅ: Spiser du også for meget? Disse madvarer gør dig afhængig


LÆS OGSÅ: TV: Har du lyst til en cola efter denne video?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress