Af - 15/07-15 07:52

Homer Simpson og Shrek gør børn mere usundeHomer Simpson og Shrek gør børn mere usunde

Forskere har fundet frem til, at børn har det med at spise mad med flere kalorier, efter de har set tegnefilm med overvægtige figurer.

Bildstrecke im Grossformat »

Måske er det ikke kun os mennesker, der skal gå rundt og overveje, om det vil være en god ide at smide et par kilo.

For noget tyder på, at overvægtige tegneseriefigurer har en ret dårlig indflydelse på os, der sidder klistret foran skærmen for at se Homer Simpson spise donuts og opføre sig dumt på samme tid.

Det har i hvert fald dårlig indflydelse på børn, hvis du spørger en række amerikanske forskere, der har undersøgt overvægtige figurers dårlige indflydelse på madvanerne. Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: Plus size-model viser strækmærker og appelsinhud: Det handler om selvtillid

Undersøgelsen, der er blevet udgivet i Journal of Consumer Psychology, viser, at når børn ser tegnefilm med overvægtige figurer, så har de større tilbøjelighed til at spise usunde snacks som kiks, kager og slik bagefter.

- De har en tendens til at spise op mod dobbelt så meget usund mad som børn, der ser tegnefilmsfigurer, som de opfatter som sundere, eller som slet ikke ser nogle figurer, siger Margaret Campbell, der er ledende forsker i undersøgelsen.

Hun har foretaget den sammen med et hold forskere på University of Colorado i USA, og de advarer nu mod, at unge mennesker bliver påvirket af kropsvægten på deres yndlingsfigurer.

LÆS OGSÅ: Ny foruroligende teenagetest: Er du tyk eller tynd?

Men undersøgelsen viste også, at man kan gøre noget for at få børnene på mere sunde tanker. Forskerne undersøgte nemlig, hvad der skete, når børnene fik en lille sundhedstest, inden de så tegnefilmsfigurerne.

Her skulle børnene blandt andet vælge, hvad der var sundest af tv og søvn eller af at lege udenfor eller indenfor. Og da de blev bedt om at tænke tilbage på det, så valgte de mere sundt, efter de havde set de overvægtige tegneseriefigurer.

LÆS OGSÅ: Legendarisk Simpsons-øl går snart i produktion

Det resultat mener Margaret Campbell, at man bør gå videre med, ligesom en af de første overraskelser i undersøgelsen også kan være med til at vise, hvor meget børn får fra tegnefilm og -serier, selv om der er tale om fiktive karakterer.

- Fordi undersøgelser som den her er ny - altså at se på børn og stereotyper blandt tegneseriefigurer - så var vi ikke sikre på, om børn ville være opmærksomme på normerne inden for kropsvægt.

- Men overraskende nok, så overfører børnene de typiske standarder fra mennesker over på tegneseriefigurerne, der er skabninger, som ikke har en rigtig vægtgrænse, siger Margaret Campbell.


LÆS OGSÅ: Mr. Burns' stemme vender alligevel tilbage til 'The Simpsons'

LÆS OGSÅ: Mord i The Simpsons: Den her familie mister snart et medlem

LÆS OGSÅ: TV: Bliv udødeliggjort med en Simpsons-karakter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress