Af - 18/11-15 18:56

Siri sladrer om dine personlige oplysninger: Sådan undgår du detSiri sladrer om dine personlige oplysninger: Sådan undgår du det

Apple's hjælpefunktion ved meget om dig. Og enhver kan få adgang til de oplysninger, hvis ikke du forhindrer det gennem dine indstillinger.

storybild

(Billede: Polfoto)

Hvis ikke du har de rigtige indstillinger, kan enhver bruge Siri til at hente dit fulde navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer, dit foto og lave opdateringer på din Facebook-væg – selvom din iPhone eller iPad er låst med en kode.

Det skriver it-sikkerhedsfirmaet Trend Micro.

Apples digitale personlige assistent, Siri, kan hjælpe dig med alt fra at ringe op, sende beskeder og til at lave Facebook-statusopdateringer.

LÆS OGSÅ: TV: Advarsel - Sådan kan simpelt trick forbigå låsen på din iPhone

Men mange ved ikke, at der med Siris funktioner følger en sikkerhedsrisiko. Det kan betyde, at dine personlige oplysninger kan blive misbrugt. Også selvom din iPhone eller iPad er låst med en kode. Apple har nemlig designet talegenkendelsessystemet i Siri, så det kan bruge en række funktioner på telefonen, selvom den er låst.

LÆS OGSÅ: Her er Apples overraskelse der glæder eksperten

Siris funktioner
Enhver, der har fysisk adgang til en låst iPhone eller iPad, kan bruge Siris stemmegenkendelse til for eksempel at aktivere disse kommandoer eller varianter af dem.

“Hvad hedder jeg”: Viser dine personlige oplysninger
“Send besked til XX”: Sender SMS til hvem som helst af dine kontakter
“Ring til XX”: Ring til hvem som helst af dine kontakter
“Lav Facebook-opdatering”: Skriver hvad som helst på din Facebook-væg
“Væk mig kl. XX”: Sætter din alarm til et hvilket som helst tidspunkt
“Opret aftale”: Opretter en aftale i din kalender
“Vis mine aftaler for XX”: Viser aftaler fra en hvilken som helst dag i din kalender
“Slet aftale”: Sletter en hvilken som helst aftale i din kalender

LÆS OGSÅ: Denne 'uskyldige' sætning får Siri til at ringe 112

Misbrug af personlige data
Det positive ved, at man kan bruge Siri, selvom telefonen er låst, er, at politiet for eksempel kan identificere dig eller ringe til din mor, mand eller kone, hvis du er kommet til skade eller ikke er ved bevidsthed.

Men falder din iPhone eller iPad i de forkerte hænder, kan Siri omvendt nemt misbruges.

- Der er nærmest uanede muligheder for misbrug med de kommandoer, Siri tillader, selvom din iPhone eller iPad er låst. Man kan jo nemt forestille sig, hvad det kan føre til af problemer, at man både kan skrive falske Facebook-statusopdateringer og SMS’er til familie, venner, bekendte og kollegaer, siger sikkerhedsekspert Jesper Mikkelsen fra Trend Micro.

LÆS OGSÅ: Matematik-problem får din iPhone til at svine dig

Slå Siri fra ulåst
Siri bør blive udbygget med yderligere sikkerhedsfunktioner for at beskytte dine private oplysninger. Det bør kræve godkendelse fra iPhonens eller iPadens bruger, før man kan ringe, sende beskeder, oprette og slette kalenderaftaler, sætte alarmer og gå på Facebook, når telefonen er låst, mener Jesper Mikkelsen.

- Indtil det sker, vil jeg opfordre alle, der bruger Siri, til at være varsomme med, hvem der får fysisk adgang til deres iPhone eller iPad, eller at slå muligheden for at bruge Siri, når telefonen er låst, fra, siger han.

Du kan slå muligheden for at bruge Siri, når telefonen er låst, fra, ved at gå ind i Indstillinger – Touch ID og adgangskode – Tillad adgang, når låst: Siri.

LÆS OGSÅ: UPS! Har du lagt mærke til denne emoji-bommert?

LÆS OGSÅ: Siri på dansk: Har du talt med din telefon i dag?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress