Af - 09/02-16 13:17; Opdateret: 09/02-16 13:34

Ernæringsekspert: Derfor skal du putte flødeskum i din kakaoErnæringsekspert: Derfor skal du putte flødeskum i din kakao

Så er der godt nyt til alle kakaoelskere. Det er nemlig en GOD idé at komme en klat flødeskum i din varme kakao, fortæller ernæringsekspert. Læs her hvorfor.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik dig igennem galleriet herover og få svaret på, hvorfor det er en god idé at komme en klat flødeskum i din kakao.

Er du typen, der med grædende hjerte og en irriterende fornuftstemme i hovedet vælger flødeskumsprikken over i'et fra, når du drikker en kop varm kakao?

Så har vi gode nyheder til dig - det kan nemlig ligefrem være en god idé at smække den piskede flødeklat oveni den populære drik.

Det fortæller ernæringsekspert Majbritt Louring Engell til Politiken.

Majbritt Louring Engell har en professionsbachelor i ernæring og sundhed og en master i fitness og træning. Derudover driver hun livsstils- og diætistklinikken Frk Skrump og står bag flere bøger med opskrifter og kostvejledning.

- Det kan lyde lidt bagvendt, men faktisk er en kop kakao med flødeskum sundere for blodsukkeret end en kop uden, fortæller hun til Politiken.

LÆS OGSÅ: Ny chokolade er så sund, at den kan spises som medicin

Ifølge eksperten stabiliserer flødens fedtstoffer dit blodsukker, da fedt er ét stort molekyle, der går langsommere i blodet.

- Hvis man går uden om flødeskummet, giver sukkeret fra kakaoen et ordentlig rush, og så stiger blodsukkeret meget hurtigere. Og det øger appetitten, fortæller Majbritt Louring Engell.

Du bliver med andre ord mere mæt af en kop kakao med flødeskum end uden, og derfor bør din indre fornuftsstemme give dig lov til en smule flødeskum. Med tryk på en smule.

Ifølge ernæringseksperten vil en god spiseskefuld flødeskum på 40 gram nemlig svare til cirka 150 kalorier.

LÆS OGSÅ: Mælk med honning hjælper på en øm hals - men kun hvis du gør sådan her

LÆS OGSÅ: Fryser du? Her finder du byens bedste varme chokolade

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress