Af - 13/03-16 08:47

Derfor bør kvinder sove længere end mændDerfor bør kvinder sove længere end mænd

Søvnforsker forklarer, hvorfor kvinder har brug for mere søvn end mænd.

Bildstrecke im Grossformat »
Klik dig gennem galleriet for at læse ni gode råd til, hvordan du sover bedre. Få så lidt lys som overhovedet muligt tæt på sengetid. Lys – som for eksempel kan komme fra en iPad - reducerer melatoninudskillelsen. Melatonin er et søvndyssende hormon. - Kroppen skal have mørke for at udvikle melatonin, som er ens eget sovemedicin. Det udskilles først, når rummet er mørkt, siger Jesper Højager Fabech Bille, der er afdelingslæge på Søvnklinikken ved Aarhus Universitetshospital. Vent på, at Ole Lukøje viser sig, mens du hører naturlyde, som fuglefløjt, skovlyde eller bølgeskvulp. Det behager hjernen. Kilde: Mikael Rasmussen, der er søvnekspert og medforfatter til bogen 'Sov godt – hele natten' Vores døgnrytme bliver fra naturens side af styret af lys og mørke. Vi er ifølge søvnekspert Mikael Rasmussen bygget til at leve ved ækvator med 12 timers lys og 12 timers mørke. Derfor behager det hjernen, hvis du går i seng til rødt lys - det simulerer en solnedgang. - Rødt lys, når du skal sove, vil få hjernens aktivitetsniveau til at falde ned, siger Mikael Rasmussen. - Det ideelle lys at sove i er fuldstændig mørke. Derfor er det hamrende vigtigt, at du har et mørklægningsgardin. Det søvndyssende hormon melatonin bliver kun udskilt, i al den tid, det er mørkt, så hvis du har lyse gardiner, stopper udskillelsen, når solen står op, siger Mikael Rasmussen, der er søvnekspert og medforfatter til bogen 'Sov godt - hele natten'.. - Det er uhensigtsmæssigt at bruge snooze-knappen, for det nedsætter din søvnkvalitet, fordi det fragmenterer søvnen. Du kommer op og bliver vågen og falder i søvn igen, siger Mikael Rasmussen. Han råder i stedet folk til at have en længere total sovetid. Det er ikke en rar oplevelse at vågne brat, og derfor er det helt klart en bedre oplevelse at blive vækket mere blidt, fortæller søvnekspert Mikael Rasmussen. Han forslår, at du kan blive vækket at naturlyde – for eksempel lyde fra skoven - eller klassisk musik. Du får også en optimal vækning, hvis du bliver vækket af lys, der bliver mere og mere stærkt. - At blive vækket af solopgang er en human stille og rolig måde at vågne på. Hjernen vil opfange lyset og vække dig. Derfor er det godt, hvis du har en anordning med en lampe, der simulerer en solopgang, hvor lyset begynder at lyse stille og roligt 20 minutter, før du skal op, siger Mikael Rasmussen. Vask sengetøjet, så sover du bedre, fortæller Jesper Højager Fabech Bille, afdelingslæge på Søvnklinikken ved Aarhus Universitetshospital. En god nats søvn er også betinget af et godt indeklima, og derfor er det en god ide at huske at lufte ud i dit soveværelse. Kilde: Jesper Højager Fabech Bille

Hvis du er kvinde, har du nu et godt argument for, at du har mere brug for søvn end din bedre halvdel. Ifølge professor Jim Horne, der er direktør ved Loughborough Universitets Søvnforskningscenter, har kvinder nemlig et større søvnbehov end mænd. Det skriver Metro.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: 'Bonderøve' sover bedre end byboere

Forskeren udtaler, at kvinder har et større søvnbehov, fordi de er mere tilbøjelige til at multitaske end mænd. Derfor bruger de en større del af hjernen og har mere brug for hvile.

- Kvinders hjerner er anderledes forbundet end mænds og er mere komplekse, så deres søvnbehov er lidt større. Jo mere af hjernen du bruger i løbet af dagen, jo mere har den brug for at komme sig, og det skaber et større behov for søvn, siger han til Metro og tilføjer:

- Kvinder er mere tilbøjelige til at multitaske. De gør mange ting på samme tid og er fleksible. Derfor bruger de ofte en større del af hjernen, end mænd gør, og af den grund har de brug for mere søvn.

LÆS OGSÅ: 5 hurtige tips: Sådan forbedrer du let din søvn

Samtidig bliver kvinders følelser generelt mere påvirket af mangel på søvn end mænds, forklarer professoren.

- For kvinder skaber dårlig søvn ofte flere bekymringer, ligesom det kan være med til at skrue op for deres fjendtlighed, nedtrykthed og vrede. Til sammenligning bliver mænd ikke påvirket i samme grad, siger han.

LÆS OGSÅ: Ny dom: Søvn er en menneskeret

LÆS OGSÅ: Derfor bør du sove mindst syv timer hver nat

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress