Af - 09/12-15 12:09

Tobias droppede alkohol og kaffe i et år: Sådan reagerer kroppen og pengepungenTobias droppede alkohol og kaffe i et år: Sådan reagerer kroppen og pengepungen

I 15 måneder har Tobias ikke drukket alkohol eller kaffe. Det takker hans krop og hans økonomi ham for idag.

Et lignende eksperiment fra Holland viser, hvordan kroppen reagerer, når vi dropper sukker og alkohol. Se hele eksperimentet i videoen her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Ikke en eneste dråbe alkohol. Ikke en eneste dråbe kaffe. I mere end et år.

Det har ikke været nemt, men i 15 måneder har Tobias van Schneider ikke rørt alkohol. Det har betydet nogle væsentlige ændringer i hans liv, som hans venner har overtalt ham til at fortælle om til Huffington Post.

Pengepungen
En af de klare og meget målbare effekter de mange alkohol- og kaffefrie måneder været været de økonomiske. Ifølge Tobias sparede han omkring 6000 kroner om måneden ved ikke at bruge penge på alkohol.

- Efter to måneder lagde jeg mærke til, at jeg havde 1000 dollars på min bankkonto. Ja, det er meget, men hvis man regner på det, vil du se, at det faktisk ikke er så meget igen, fortæller tyskeren, som bor i New York.

LÆS OGSÅ: 17 års sygdom skyldes mug i Annes brystimplantater

Han forsikrer, at han ikke er alkoholiker, men at et par drinks er meget normalt i den amerikanske storby.

- Jeg bor i New York. For at kunne bruge 1000 dollars på alkohol, skal jeg kun bruge 33 dollars om dagen. Hvis vi siger, at jeg får to-tre drinks hver dag, som koster 10 dollars uden drikkepenge og nogle flasker vin om måneder til derhjemme, kan jeg nemt bruge 1000 dollars, forklarer han.

Thank you for another great picture @noahkalina (my beard doesn't seem Instagram compatible unfortunately)

Et billede slået op af Tobias van Schneider (@vanschneider) den


Færre byture, mindre sladder
Den nye diæt betød, at Tobias ikke hang så meget ud med venner og kolleger, som han plejede at gøre. Det blev trættende for ham igen og igen at skulle forklare, at han ikke drak alkohol.

- Når en flok spørger mig, om jeg vil med ud at have drinks, er mit standard svar nej, simpelthen fordi jeg holder maksimalt en time, da det er, hvad min koncentration som ædru holder til i en gruppe med fulde folk, siger Tobias.

Han aldrig har set sig selv som den vildeste festabe, men den manglende alkohol gjorde, at han i højere og højere grad gik mindre i byen. Det var fascinerende for ham at se, hvordan mange af hans venskaber byggede på en alkoholkultur.

- 'Lad os drikke' var så stor en del af vores liv, fordi ingen af os sagde 'Hey, lad os mødes ædru og snakke om ting', siger Tobias og fortsætter.

- 'Lad os drikke' kræver ingen forklaring. Det er noget, hvor alle ved, hvad der skal ske.

LÆS OGSÅ: Hver sjette kører bil med alkohol i blodet dagen derpå

Kroppen
Hvis der var ét sted, Tobias kunne mærke en forskel i livet uden kaffe og alkohol, så var det kroppen. Og mere specifikt kunne han mærke, at hans søvn blev bedre.

- Ved at fjerne alkohol fra min kost forbedrede jeg min søvnkvalitet drastisk. Jeg taler ikke om 'at falde i søvn', men om reel søvnkvalitet, siger han.

Tidligere var han vant til at alkohol havde ødelagt hans morgener, også selvom han kun drak en eller to øl.

- Det er sikkert nemmere at falde i søvn efter et eller to glas vin, men det kan gå ud over kvaliteten af søvnen, siger Tobias.

LÆS OGSÅ: Læge: Du risikerer at dø, hvis du holder på din afføring

Kroppen takkede ham ligeledes for at droppe kaffen. Det hjalp ham i høj grad med at slappe af. Tidligere var kaffe med til at gøre ham ængstelig og stresset. Og også maven og fordøjelsen blev påvirket.

- Jeg fandt ud af at 'tage en kop kaffe' viste sig bare at være en social aktivitet mere end at være en trang til kaffe. Behold den sociale vane, skift kaffen ud med noget andet, siger Tobias, som nu drikker te.


Ikke en opsang
Der ligger ikke nogen opsang bag Tobias' lille eksperiment, som efterhånden er blevet til en levevej.

- Generelt er jeg meget glad for min beslutning, og jeg planlægger ikke at skulle starte med at drikke igen. Jeg prøver ikke at sige, at du skal gøre det samme. Hvis du er glad for, hvordan det går, skal du ikke lave noget om. Jeg ændrede mine vaner af nysgerrighed, og jeg kan lide, hvordan det endte med at blive, slutter han.

LÆS OGSÅ: Kærestesorg: Derfor reagerer du fysisk på billeder af din eks

LÆS OGSÅ: TV: Sådan reagerer hans krop, da han dropper sukker og alkohol

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress