Af - 08/12-16 17:31

Fanget nøgen på mit webcam, afpresset og truet: LÆR AF MIN HISTORIEFanget nøgen på mit webcam, afpresset og truet: LÆR AF MIN HISTORIE

JEG VÅGNEDE TIL ET MARERIDT: EN HACKER HAVDE FILMET MIG NØGEN, UDEN JEG VIDSTE DET. AFPRESSET I FLERE TIMER, HVIS DET IKKE SKULLE LÆGGES UD OVERALT

storybild

(Billede: Mie Laurenberg)

Vi lever i en tid, hvor truslen om at få tømt lommerne digitalt er større end i bussen. For oplysninger. Dokumenter. Helt private, intime ting.

Her kan du læse historien om den dag, jeg blev hacket.

Du kan se, hvor nemt en hacker kan gøre det samme ved dig, hvor nemt hackeren kan overtage alt, hvad du har og hvad politiet kan gøre. Og så kan du få gode råd af eksperter til, hvad du selv kan gøre allerede nu.


Hvis du har prøvet noget lignende, så skriv til pbi@mx.dk, og fortæl din historie.


Min historie

Jeg vågner. Klokken er kvart i tre, det er onsdag. Dagen før løb FCK på plænen mod Leicester i England. Jeg var afsted med en gruppe drenge, nu er jeg her. I min seng - smadret og træt. Klassiske tømmermænd. Jeg tager min computer, der står på gulvet, og åbner den. Måske kan jeg finde en serie at stene til på nettet.

Da jeg åbner computeren, åbner Skype. Åh! Det er så irriterende med alle de programmer, der automatisk starter, når man tænder for computeren, tænker jeg. Men så når jeg ikke at tænke mere.

Jeg bliver bombarderet med beskeder.

Hvad foregår der? Hvem er du? Optaget mig? Familie, venner? Hvad?

Ring mig op, skriver han. Da jeg gør det, er der ingen i den anden ende. I stedet ser jeg mig selv. Nøgen. En video, hvor jeg onanerer. Med det samme ved jeg, at jeg er blevet hacket. Overvåget. Udspioneret.

Jeg panikker. For den video skal ikke ud. Men det føles som om, at der ikke er nogen vej uden om. For han skriver, at han vil lægge den ud overalt.

Hvad vil folk ikke tænke? Det er så ydmygende. Det kan ikke passe. Det kan det bare ikke. Den skal bare slettes.

Men hvorfor? Hvad vil han have?

400 dollars. Omkring 2700 kroner. Et beløb, jeg nok lige kan undvære. Men skal jeg overføre penge til ham, eller skal jeg stå imod? Jeg vil jo ikke have videoen ud, men hvis jeg giver ham penge, vil han vel bare blive ved med at afpresse mig. Og så kan det jo blive et evighedsbeløb. Han har jo stadig videoen.

Jeg må ringe til nogen. Jeg kan ikke klare det her selv. Mine ben ryster, fordi jeg spænder så meget i kroppen. Mine hænder så meget, at jeg har svært ved at taste på telefonen. Jeg har ingen idé om, hvad der sker med mig.

Han sender mig en lang liste med navne. Navne på alle jeg kender. Familie, venner, kollegaer, tidligere kollegaer. Ét tryk, så har alle videoen, skriver han.

15 minutter? Det er lige om lidt. Jeg skal skaffe 2700 kroner. Og sende dem fra hvad? En kiosk?

Jeg tager sko og jakke på. Afsted. Københavns nordvestkvarter. Sidegader. Jeg går hovedløst rundt, inden jeg beslutter mig for at ringe til min bedste ven.

Hjælp mig, siger jeg. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Du skal ikke give ham en skid, siger han, imens han tager sine ting og smutter fra arbejde.

Jeg ringer til min far. Men hvad skal jeg lige sige til ham? Det er måske det eneste, jeg ikke har lyst til at tale med mine forældre om. Altså onani. Jeg beslutter mig for at sige det fuldstændig ligeud, og som det er - bare hurtigt. Jeg taler nok på en måde, der kan minde om en besked fra en officer i hæren. En officer i panik. Stakåndet. Hvert ord føles som en mavepuster, der tager luften fra mig, indtil jeg ikke har mere luft tilbage.

- Far, der er en, der har hacket mig og optaget mig på min computer, mens jeg river den af. Han vil have penge for ikke at lægge videoen ud. Jeg giver ham ikke noget, så videoen kommer sikkert ud. Vil du ikke skrive ud til alle fra familien. Sig, den kommer. Sig, jeg er blevet hacket. Sig, de skal slette det.

Min far siger, at han gør det med det samme, og så beder han mig om at trække vejret og slå koldt vand i blodet, så jeg kan tænke klart. Jeg har tårer i øjnene. Anspændt. Så anspændt, at det gør ondt i maven, benene, armene. Overalt.

Jeg går stadig, og jeg tænker: Kan hackeren se mig? På kortet. Kan hackeren følge med i, hvor jeg bevæger mig hen? Ved hackeren, at jeg har ringet efter hjælp? Jeg er forvirret. Kigger mig over skulderen, mens jeg bevæger mig længere ned ad Frederikssundsvej.

Jeg må advare alle. De skal ikke tro, det er mig, der sender det rundt.

Jeg når lige at se beskeden fra min ven, før min telefon går ud.
Jeg begynder at løbe. Jeg løber bare til jeg til sidst er hjemme. Lettelse. Min ven står foran opgangen. Jeg er så glad for at se en, jeg kender. Vi går op, åbner computeren.

Shit. Vi deler listen op. Min ven starter nedefra. Jeg starter oppefra. Skriver til alle. Jeg skriver ud på Facebook. Det er sjældent, jeg laver en statusopdatering. Den her er uden tvivl den værste, jeg har lavet.

Nu ved alle det. Det føles som om, min hjerne koger. Lige nu nok blødkogt. Vi ringer til politiet. Skriv en anmeldelse på kbh@politi.dk, er deres svar på min krise. Jeg bliver rasende. Fuck politiet. De gør ingenting.

Nu er der en, der har skruet ned for den gryde min hjerne buldrer i. For nu ved alle, hvad der sker. Jeg er stadig en ydmyget mand, men nu har jeg mange på mit hold. Folk, der bakker mig op. Jeg beder min ven om at skrive til hackeren. Hurtigt.

Da beskeden er sendt, vender frygten tilbage. Den kortvarige ro, jeg bildte mig selv ind, jeg havde, er væk. Som et klik med musen.

Nu kan jeg kun vente. Vente, på at se hvad hackerens næste træk er i den her teknologi-krig. Men han skriver ikke mere. Det virker overstået. Eller hvad?

Nu sidder jeg bare tilbage med en følelse af at være brugt. Ydmyget. Ubrugelig. Samtidig føler jeg mig ulækker. Men hey - hvem fanden har ikke siddet foran computeren i fuld gang med noget, som de ikke vil have, hele verden til at se? Men en følelse gennemsyrer ydmygelsen: hævn. Hvis jeg dog bare kunne finde skiderikken og klippe klunkerne af ham. Hvis han altså overhovedet er en mand.

En uge senere har jeg samme følelse. Ikke at jeg vil lemlæste hackeren. Men følelsen af at være ydmyget. Handlingslammet. For videoen med mig på har hackeren stadig. Og den kan komme ud i netop dette sekund. Eller om 10 minutter. Eller om et år. Eller om ti. Det vil jeg aldrig vide. Den tanke og følelse skal jeg leve med for altid.

Det er fandeme ubehageligt.

Derfor skriver jeg det her til dig. Du skal lære af min oplevelse. Du skal vide, hvor let du kan ryge samme vej. Du skal sætte dig ind i, hvordan du sikrer dig mod online lommetyve, der kan stjæle alle dine ting.

For det er let. Se bare her:



(Til politiets undskyldning skal siges, at jeg ved, de har modtaget min anmeldelse. De har bedt om yderligere dokumentation, og det har jeg sendt dem. Jeg har fået besked på, at jeg ikke vil høre mere, med mindre der sker noget i sagen. Jeg har ikke hørt mere.)



Efterretningschef: Sæt tape for dit webcam

Hvad skal man gøre for at holde hackerne væk? Hvilke værktøjer har vi? 15 % af danskerne har sat noget foran kameraet, så det ikke virker. Det viser en undersøgelse YouGov har foretaget for metroxpress.

Den øverste chef for amerikanske FBI, James Comey, blev for noget tid siden spurgt af Business Insider, om han havde tape for sine kameraer.

- Hell yeah, svarede han.

Er det så det, vi nu bliver nødt til at gøre? Åbenbart. For Thomas Lund-Sørensen, der er chef for Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, råder til det samme.

- Jeg har ikke en computer med kamera og mikrofon i. Hvis man har det og ikke har brug for det, er det en gratis omgang at dække det til. Hvis jeg havde det, og jeg ikke havde noget at bruge det til, ville jeg selv dække det til.

Og historier om tape på kameraerne har været rullet ud før. Du husker måske billedet af Mark Zuckerberg. Manden bag Facebook. En af dem, der skaber den teknologi, vi konstant bruger. Med tape for kameraet.

Her er billedet af Mark Zuckerberg på Twitter:





Politiet: Vi ved ikke, hvor mange sager, der er

Extortion. Intime videoer og billeder som bliver brugt til at afpresse ofre. Extortion. Et kendt begreb hos politiet. Men det er svært at sige, hvor mange sager, der er. Hvis du er blevet truet og afpresset, bliver din sag behandlet efter én regel - hvis du har været så uheldig at få billederne delt, behandles de efter en anden.

Kim Aarenstrup, der er chef for Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, siger, at der har været nogle sager i Danmark, men fænomenet er ikke i lige så eksplosiv vækst her i landet, som det er i andre lande. Og det kan skyldes flere ting.

- Måske kan det være, at folk i Danmark er bedre til at afvise forbrydernes krav. Men der kan også være tale om et mørketal, hvor folk bare ikke ønsker at involvere politiet i deres situation, forklarer han.

Interpol vurderede sidste år, at der på det tidspunkt kunne være tale om flere hundrede tusinde ofre i verden, og antallet af sextortion-sager i 2014 var 20. Og politiet har fået mange flere sager om nøgenbilleder i forbindelse med hævnporno, som har været meget stort de seneste år.

- Vi har en hel del sager kørende om nøgenbilleder, fordi det er desværre er blevet mere udbredt, at unge mænd deler nøgenbilleder af lokale piger, som vi andre delte bilbilleder i gamle dage, fortæller Kim Aarenstrup, der råder til, at alle, der bliver udsat for afpresning eller deling af intimt materiale, kontakter politiet med det samme.

Metroxpress har bedt Rigspolitiet lave en optælling, der skal give overblik over antallet af sager.

Men hvordan skal man tackle situationen?

- Man må for alt i verden ikke give dem nogle penge. Så kan vi alle sammen ryge længere ind i spindelvævet, siger chefen for Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center.

Har du selv tape på dit webcam?
- Jeg synes ikke, vi skal rende og være skræmt fra vid og sans over denne trussel. Er man et target, så skal man nok passe på sig selv. Jeg selv har klistermærker for mine webkameraer, men det skyldes naturligvis mit job.

Jeg synes derfor ikke, at politiet skal skræmme borgerne på dette område, men blot mane til eftertanke.

Hvis man vil sætte noget for kameraet, så er det jo ret nemt at gøre, og hvis man surfer meget på de mere obskure områder af nettet - som f.eks. pornografiske, så er man mere udsat for den type angreb.





Hvordan kommer jeg videre?

Efter et angreb som mit er der ting, der ændrer sig. For det første har jeg ændret mine koder. Jeg har gendannet alle mine elektroniske sager. Og så har jeg sat tape på mit kamera - både på computeren og på telefonen. Nogle har kigget på tapestykkerne og spurgt, om jeg ikke er blevet en smule paranoid.

Og jo, det er jeg måske. Jeg kan mærke, at den situation har ændret mig. Jeg er i hvert fald blevet meget bevidst om, at der kan være nogen, der kigger på mig, ligemeget hvor jeg er. Og hvad skal jeg gøre ved det?

- Hvis man er blevet udsat for det her, hvor man har mistet kontrollen over sit liv eller den tillid man har til mennesker, kan nogle have brug for at få hjælp, siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet.

Hjælp fra en psykolog eller hjælp fra yoga og meditation, foreslår han. Men jeg tænker - hackeren har stadig videoen. Og den kan jo komme ud når som helst.

- Det er internettets velsignelse og forbandelse på samme tid. Det, der ligger derude, er der for altid. Og den der uafsluttethed giver en utryghed, som man skal prøve at bearbejde på en måde. En af de vigtige ting er, at man taler med nogen om det, så man ikke holder det inde i sig selv, siger Kuno Sørensen.

Har du tape på dit webcam?
- Nej, det har jeg ikke. Jeg er bekendt med hacking-risikoen, og jeg har taget nogle forholdsregler. Der er en risiko, og den har jeg taget stilling til. Jeg har truffet et valg om, hvor mange sikkerhedsforanstaltninger jeg skal leve med i min hverdag. Men det er vigtigt, at folk tænker over, hvor meget de vil sikre sig.


Sikkerhedskonsulent giver råd

- Du skal have forskellige passwords til alt. Og det skal være gode passwords. Det lyder besværligt, men det er alvorligt.

Sådan siger Klaus Agnoletti, der er sikkerhedskonsulent hos Fortconsult, som her giver gode nogle råd til, hvordan du kan beskytte dig selv. Han siger, at det er ærgerligt, at man ikke tænker over de ricici, der er, før man selv eller en man kender er blevet hacket.

- Sørg for at have et antivirusprogram med antimalware - ondsindet skadelige software, en hacker kan gemme på computeren.

- Opdater din computer og smartphone, når den beder om det. Med det samme. Der er en grund til, at den beder om det.

- På Facebook, Google mail og flere andre steder kan du vælge en funktion, hvor du får en SMS med en kode, som du skal indtaste, når du logger på fra en ny enhed. Brug det.

- Når du skal lave en kode, anbefaler jeg altid passfraces. Du kan lave en kode, hvis der for eksempel er en sang, du elsker. Så kan du finde en linje du godt kan lide og bruge forbogstaverne fra hvert ord i linjen. Og så kan du gøre koden sværere ved at ændre E’erne til 3-taller og sådan noget.

- Jeg bruger selv last-pass, som er et plugin i din browser. Den husker dine koder - og foreslår nye. Så er de gemt et sted krypteret.

Har du tape på dit webcam?
- Mit firma har lavet vores egne klistermærker, som vi giver til folk. Så ja, for en sikkerheds skyld. Jeg har det faktisk også på min iPad.


Hvorfor mig?

Siden jeg begyndte at skrive om min historie, har jeg overvejet én ting. Skal jeg forsøge at kontakte den hacker, der ville gøre mig ondt? Hvis jeg kontakter ham, kan det være, at han bliver provokeret til at lægge videoen ud, selvom han måske havde besluttet sig for at lade det ligge. Måske vil han forsøge at hacke mig og udstille mig igen. Måske ikke. Jeg ved det ikke, og jeg er i tvivl om jeg vil vide det.

Men nu har jeg besluttet mig.

Én følelse, er jeg sikker på, folk, der har prøvet det her, har: Hvorfor mig?

Det spørgsmål vil jeg aldrig få svar på, med mindre jeg forsøger at kontakte hackeren. Og så må det være for alles skyld. For din skyld. For at alle kan forstå, hvad der sidder på den anden side. Eller lige i toppen af computerskærmen.

Så jeg skrev: Hvem er du? Er du en mand eller en kvinde? Hvor gammel er du?
Hvor mange har du hacket? Hvorfor gør du det? Hvad vil du have ud af det?
Hvorfor mig?

Jeg har ikke modtaget noget svar.




Hvis du har prøvet noget lignende, så skriv til pbi@mx.dk, og fortæl din historie.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?