Annonce
Af - 09/01-15 10:00

Invitér en nordmand på besøg i klædeskabetInvitér en nordmand på besøg i klædeskabet

Trendsales byder resten af Skandinavien indenfor i deres uendelige garderobe af attraktive second hand fund. Særligt for danske brugere kan det blive et indbringende kendskab.

storybild

Som regel elsker vi at konkurrere med vores skandinaviske naboer, men der kan faktisk være penge i at gemme stridsøksen væk for en stund. Det har længe været muligt for vores nordiske familie at benytte sig af Trendsales fra second hand portalens landsopdelte sites. Interessen og aktiviteten på den svenske og norske platform har dog været så markant, at man allerede nu har gjort det muligt for brugerne at interagere og handle med hinanden på tværs af de tre hidtidige separate sites.

Hos Trendsales har den skandinaviske garderobeudvidelse hele tiden været en del af planen, men det kommer bag på underdirektør Eva Kemp, at det allerede er blevet aktuelt i år: ”Vi har længe drømt om at skabe Skandinaviens største tøjbazar, men havde egentlig forventet et par år yderligere i opstartsfasen.

Det er især en massiv brugervækst og handelsaktivitet, der har fået Trendsales til at sætte gang i maskineriet en del før, at det oprindeligt var planlagt. Den samlede brugerskare på den svenske og norske del af Trendsales er således mere end femdoblet på bare to år, mens udbuddet af varer på de to sites er mere end seksdoblet.

Nyt tiltag til gavn for alle

Eva Kemp betragter nyheden som en gevinst for alle sitets brugere uanset nationalitet. Primært på grund af den skandinaviske fællesnævner, der eksisterer indenfor både mode- og designbranchen, men også fordi vores nordiske venner agerer og handler anderledes, end vi er vante til herhjemme.

Undersøgelser fra det officielle nordiske samarbejde ”Norden” viser, at nordmænd i 2011 brugte flere kroner på tøj pr. indbygger end danskere og svenskere tilsammen. Men Trendsales’ egne tal indikerer, at det ikke nødvendigvis er fordi vores norske venner køber mere tøj end os:

Vores norske brugeres køb er i gennemsnit 40% dyrere end de danske, hvilket altså kan gøre dem til nogle virkelig attraktive brugere at handle med for især vores danske sælgere.

Undersøgelsen fra Trendsales viser nemlig samtidig, at det er mange af de samme mærker, vi i Skandinavien jagter, når vi shopper online. Således findes mærker som Acne, Malene Birger og Odd Molly i toppen af alle de tre landes hitlister – både når det angår antal varer, der sættes til salg og handles.

Børnene skal have dansk

Trendsales’ interne undersøgelse indikerer dog også, at det ikke kun er Skandinaviens mange modeinteresserede kvinder, der nu får glæde af et større udvalg. Deres børn kan nemlig også se frem til nye klæder at boltre sig i, hvis tendensen fortsætter.

Siden 2013 har børnekategorien været nordmændene og svenskernes foretrukne mødested. På dette parameter har de overhalet danskerne, som altid har handlet hyppigst i kvindekategorierne.

Tallene afslører desuden, at børnene helst skal klædes i dansk design: ”Det her er en virkelig interessant tendens, fordi det viser, hvor eftertragtet dansk børnetøj rent faktisk er udenfor vores egne grænser. Mærker som Pompdelux, Molo, Småfolk og Bisgaard hitter helt vildt hos vores nordiske venner og kan jo efter lanceringen nærmest gå hen at blive en kæmpe eksportvare for vores danske mødre.

Eva Kemp opfordrer alle forældre til at kigge deres børns klædeskabe igennem en ekstra gang, fordi der altså særligt her kan vise sig at være en masse penge at hente.

Flere tendenser peger i retning af, at Trendsales’ garderobeudvidelse har potentiale til at forvandle endnu flere garderober fra ”trash” til ”treasures” for nu at anvende tidens bæredygtige modetermer og gør man sig selv den bjørnetjeneste at forberede sit salg på vores Skandinaviske naboers besøg, så kan der gemme sig endnu mere guld i klædeskabet end hidtil. Og nå ja, så betyder second hand forresten det samme, hvad enten du snakker med en nordmand eller en svensker.

Andre læser lige nu