Af - 05/08-14 13:17; Opdateret: 05/08-14 15:33

Christiane om ny satsning: Jeg har investeret alt!Christiane om ny satsning: Jeg har investeret alt!

Med sit nye online-magasin ChriChri springer tv-værten Christiane Schaumburg-Müller O'Connor ud som chefredaktør. Et fornuftigt træk mener en brandingekspert.

storybild

(Billede: Polfoto)

Christiane Schaumburg-Müller O'Connor har netop lanceret online-universet ChriChri, der har fokus på emner som mode, sundhed, opskrifter, skønhed og kultur.
- Som udgangspunkt har jeg lavet et site, som jeg selv synes, der mangler, hvor jeg kan inspirere og dele ud af mine interesser til kvinder, der både vil læse om karriere og den nye læbestift, fortæller tv-værten.

Ekspert om Christianes online-satsning: Damebladene kunne lære noget
Ekspert om Christianes online-satsning: Damebladene kunne lære noget

Christiane har arbejdet på sit koncept i halvandet år sammen med ChriChri-redaktion, der blandt andet tæller modeeksperten Kim Grenaa og makeup-artisten Nicci Welsh.
- Det er min baby - jeg har investeret alt. Det her er for real! Det er en kæmpe investering i fremtiden, og det er så unikt! Danmark har ikke set sådan noget før.

Helt unikt er Christianes koncept imidlertid ikke. I udlandet har adskillige kendte kvinder som for eksempel skuespillerne Gwyneth Paltrow og Blake Lively lanceret livsstils- og mode-sites.

Dansk modetøj går som varmt brød i udlandet
Dansk modetøj går som varmt brød i udlandet

Christiane indrømmer da også, at hun har hentet inspiration fra sine kendis-kolleger:
- Jeg har helt sikkert skelet meget til Gwyneth Paltrows side goop og også Martha Stewarts. Ligesom hos dem er der også hér en meget klar afsender – jeg ER sidens dna. Men det er også min gamle drøm fra universitetet. Jeg drømte om at få mit eget blad, og nu er jeg chefredaktør med fem mennesker på lønningslisten, fortæller Christiane.

Covers forlægger Malene Malling mener, at damebladene skal tage dit site meget alvorligt. Hvad mener du om det?
- Det vil jeg slet ikke tage stilling til. Jeg vil hverken sige, at de skal, eller at de ikke skal, for det her koncept er helt unikt.

Gwyneth Paltrow og Chris Martin skal alligevel ikke skilles
Gwyneth Paltrow og Chris Martin skal alligevel ikke skilles

Hvorfor tror du, der er så mange mennesker, der vil følge med i dit univers – både her og på Instagram?
Jeg tror, det er fordi, jeg er ærlig, og fordi min energi kan smitte gennem ord og billeder. Jeg er meget positiv og ikke bange for at dele og arbejde hårdt. Og det ER psyko-hårdt arbejde – 80 timer om ugen.

Et stærkt brand
Brandingeksperten Thomas Bigum har kigget nærmere på ChriChri-universet, og han er ikke i tvivl om, at sitet skal ses som et udtryk for, at Christiane har et stærkt personligt brand, og hun har forstået, hvordan man kan udnytte det i disse år.
- Siden er sådan set meget standard, men jeg tror, det passer rigtig godt til målgruppen. Hun har først samlet følgere på at være kendis og derefter ved at give råd og vejledning gennem sine bøger (Christiane har udgivet bøgerne ”Christiane Beautybog” og ”Dit sunde liv”, red.), så det er sikkert et stort segment, der er 5-10 år yngre end hende selv, der drømmer om at være hende.

Aller: Vi vil have kendelse for Højesteret
Aller: Vi vil have kendelse for Højesteret

Malene Malling mener, at de danske ugeblade skal være bekymrede for Christianes nye satsning. Er du enig?
- Ja, fuldstændig. Christiane har mindst lige så gode, måske endda bedre forudsætninger for at lancere et onlinemagsin end for eksempel Aller Media har. Hvorfor? For ingen er fan af et bladhus med flotte glasfacader i Københavns Havn. Mennesker kan lide andre mennesker! Derfor har personlige brands ofte en større følgerskare, end virksomheder har. Spørgsmålet er, hvordan hun skal tjene penge, for hun kaster sig ind i et spil, der i forvejen er svært. Bunkevis af magasiner kæmper for overlevelse - fordi så meget stof om mad og mode er gratis tilgængeligt på nettet.

Hvorfor har Christiane så lanceret sit site?
- Hun er sandsynligvis ikke drevet fuldstændigt af profit, men snarere af hvad hun har lyst til at lave. Hun kan nemlig nok stadig tjene penge på jobs i tv. Men med dette valg har hun gjort noget der styrker hendes personlige brand, og så vil nye muligheder utvivlsomt opstå. Vi lever i en tid, hvor ALT, hvad man gør for sit personlige brand, dybest set er en god ide, dog kan ikke alle gøre som Christiane. Den side, hun har lavet, ville jeg teknisk set kunne lave for 8.000 kroner, men jeg har ikke hendes brand til at skyde ind i projektet.

I udlandet er der flere store stjerner som for eksempel Gwyneth Paltrow, der har lanceret lignende sider. Hvorfor tror du, det er et populært bijob for skuespillere?
- Jeg kan ikke tale om deres personlige motivation, men jeg tror simpelthen, vi ser det ske, fordi de kan, og fordi mennesker bliver til medier.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx