Af Mick Allerup Jensen - 15/07-17 12:53

Et år siden: Her er 12 sjove, bizarre og gode ting vi lærte af Pokémon GoEt år siden: Her er 12 sjove, bizarre og gode ting vi lærte af Pokémon Go

Sommeren 2016 stod i Pokémon Go's tegn. Det populære spil lagde groft sagt verden ned, inden hypen til sidst døde ud i løbet af efteråret. Men inden da nåede vi at lære meget.

Bildstrecke im Grossformat »

Et helt år er gået, siden verden nærmest blev lammet af en af de største diller i dette årtusinde. Vi taler selvfølgelig om Nintendos kæmpe spilsucces Pokémon Go. Spillet fik os ud i gadebilledet og naturen, hvor vi kunne fange de små animerede figurer i en såkaldt augmented reality-verden. Hypen var på sit højeste i sommerferien 2016, og vi savner den faktisk lidt i år, hvor folk sidder helt stille med deres fidget spinners.

Men så er det godt, at vi kan se tilbage på de gode, sjove og helt vildt bizarre ting, der fulgte med Pokémon Go-bølgen. Husker du dem?

Det lærte vi af Pokémon Go:

1. Vi lærte at gå meget lange ture. Aldrig har så mange mennesker gået så meget for at fange noget. 4,6 milliarder kilometer blev det til i de to måneder, hvor hypen var på sit højeste. Det svarer til 115.000 gange rundt om jorden.

via GIPHY

2. Vi så steder, vi aldrig havde set før. For eksempel opdagede de københavnske Pokémon-jægere denne smukke bibliotekshave ved Rigsarkivet, fordi nogen havde smidt en lure.

3. Vi lærte, at man sagtens kan tale med fremmede mennesker på gaden. Rundt omkring i hele verden blev der knyttet nye bånd og nye venskaber opstod, når horder af mennesker samledes, fordi de havde hørt om det samme poké-spot - som for eksempel i New York.

4. Vi lærte, at alle kan blive hooked på en dille. Selv Norges statsminister blev bidt af Pokémon Go. Det fik hun hug for - hun spillede nemlig Pokémon Go imens hun var på arbejde i Stortinget.

via GIPHY

5. Vi lærte at bruge hundredvis af kroner på powerbanks til vores smartphones. Af en eller anden grund brugte app’en mere strøm end et parcelhus i mellemstørrelsen. Overdrivelse fremmer forståelsen - det var meget strøm.

via GIPHY

6. Vi lærte, at racer og religion er fuldstændig ligegyldige størrelser. Dét, der i virkeligheden tæller, er hvilket Pokémon-hold du er på. På metroxpress’ endte journalisterne med at danne Valor- Mystic- og Instinct-kliker.

7. Vi lærte, at det er helt normalt at gå en tur i en Pikachu-dragt. Det var der mange, der gjorde. Faktisk gjorde folk ret underlige ting, der pludselig virkede helt normale.

8. Vi lærte, at Pokémon-spil rent faktisk kunne ende med sex. Det blev i hvert fald en ting at invitere på Pokémon-jagt via Tinder. Det kom der en hel Tinder Tirsdag Special ud af.

9. Vi lærte, at det faktisk er muligt at huske 151 pokémons. Det lærte vi af hukommelseskunstneren Mathias Obdrup.

10. Vi lærte, at folk i pornoindustrien er eksperter i at lukrere på trends. Det kom der for eksempel “Fuckémon” ud af. 

11. Vi lærte, at visse mennesker simpelthen ikke kunne administrere spillet og glemte alt om deres børn, væltede rundt på holocaust-museer og gravsteder.

via GIPHY

12. Vi lærte sikkert også en masse andre ting. En ting er i hvert fald sikker: Hold kæft, hvor vi hyggede os!

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx