Af Amira Høg Daimar - 28/01-15 07:00

Fra modeblog til modeugens catwalkFra modeblog til modeugens catwalk

Nicklas Skovgaard er klar til at vise, hvad han kan som designer, når han for første gang afholder show under Københavns modeuge.

Bildstrecke im Grossformat »

I dag skydes Copenhagen Fashion Week officielt i gang. En af dem, der står klar bag kulisserne, er 20-årige Nicklas Skovgaard.

- Det er virkelig spændende. Der er ret mange nerver på, men det er på den gode måde, jeg glæder mig virkelig meget.

Eastpak og Jean Paul Gaultier står sammen mod AIDS
Eastpak og Jean Paul Gaultier står sammen mod AIDS

Showet markerer Nicklas Skovgaards debut som designer, men han har allerede et bredt kendskab til den danske modescene. I sine tidlige teenageår drev han med stor succes modebloggen My Clothing Blog, hvor han fasttømrede sin position som meningsdanner med ærlige og kritiske kommentarer til designernes tøjkollektioner. I dag er det Nicklas Skovgaards tur til at blive anmeldt, når modebranchen kaster sit kritiske blik på designerens kollektion.

Nicklas Skovgaard grundlagde sit selvbetitlede mærke i 2014 sammen med Morten Kjær Thomsen. Den nye efterårs- og vinterkollektion har været den sværeste at udforme hidtil, da det var vigtigt for Nicklas Skovgaard at være helt tilfreds med alle designs.

Alexa Chung designer denim
Alexa Chung designer denim

- Det er jo første gang, vi holder show, så det skal virkelige afspejle det, vi har lyst til at lave, siger Nicklas Skovgaard og fortsætter:

- Det er blevet til en ret interessant kollektion, da vi har valgt kun at arbejde med ét materiale (grå uld, red.), som, vi synes, kunne bruges til alle beklædningsdele, i stedet for at bruge fem forskellige materialer – det er en helt ny måde at arbejde med stof på.

Selv om kollektionen bringer noget nyt til Danmarks designscene, er den samtidig skabt i tråd med den skandinaviske minimalisme, da Nicklas Skovgaard håber på at kunne bidrage til Skandinaviens stærke designkultur:

Cara Delevingne poserer som herremodel
Cara Delevingne poserer som herremodel

- Vi prøver ikke at lave noget helt anderledes, og vi prøver heller ikke at revolutionere den skandinaviske mode. Vi prøver i stedet at bidrage og bringe den videre i en spændende, ny retning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx