Af Mathias Tuxen - 28/08-17 19:10; Opdateret: 28/08-17 19:49

Fitness-blogger går viralt efter ærligt billede: 'Vi gør det alle'Fitness-blogger går viralt efter ærligt billede: 'Vi gør det alle'

På det sociale medie Instagram deler mediepersonligheder, kendte og modeller dagligt billeder af sig selv. Indholdet viser dog ofte en virkelighed med modifikationer. For mange anvender redigeringsværktøjer og filtre til at “finpudse” billederne for alt som bumser, strækmærker og appelsinhud.

storybild

(Billede: Foto: Sophie Allan, Instagram. )

Én af dem er den australsk fitness-blogger Sophie Allen. Hun har sat fokus på problemet med et billede, der siden har fået opmærksomhed verden rundt. Det skriver News.com.au.

'Jeg er bare ærlig over for jer,' skriver den personlige træner til sit billede, hvor hun fremhæver, at hun også har appelsinhud. På hendes foto står hun med ryggen til et spejl og viser sine baller i to forskellige versioner.

Selv om de to fotos er næsten identiske, så viser det ene appelsinhud og det andet ingen.

'Man kan se min appelsinhud, når jeg presser mine balder sammen, og det forsvinder, når jeg blot drejer min hofte en smule. På Instagram er der masser af redigering, vinkler, positioner og lys, som påvirker billederne. Vi gør det alle, men I må ikke lade jer gå på, hvis i kun ser billeder uden appelsinhud. Vi skal elske vores krop, som den er,' skriver Sophie Allen til sit foto, der har fået mere end 22.000 reaktioner og uendelig opbakning.

Det ærlige foto fra fitness-bloggeren har fået stor opmærksomhed. Heriblandt fra det store amerikanske magasin Allure, der også har skrevet om vigtigheden af appelsinhud og de “perfekte” billeder, vi ser på de sociale medier. For denne type billeder er en del af en såkaldt krops-positiv bevægelse, hvor flere og flere modeller, bloggere og kendte tilslutter sig for at gøre op det polerede billede af skønhed på internettet.

Sophie Allan har tidligere udtalt til trænings-bloggen Popsugar, at ingen ser perfekte ud hele tiden. Ikke engang de store supermodeller.

Og det har mange af modellernes trofaste følgere behov for at høre, når de sammenligner sig selv med de perfekte fotos.

'Jeg havde virkelig brug for at se det (billedet, red.) i dag. Tak for at dele det. Jeg har virkelig kæmpet med min krop de sidste par uger,' skriver en blandt mange følgere til billedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx