Af - 12/09-13 21:47; Opdateret: 26/09-13 12:54

Denne mad smager bedst i LondonDenne mad smager bedst i London

Mellemøstlig kafta, mexicansk burrito eller tysk bratwurst. Du kan få det hele i London – og ofte bedre end i rettens hjemland

storybild

Spis premium fish’n’chips med udsigt over Themsen på Horniman. (Billede: AP)

Snup en bratwurst på Borough Market på vej igennem bymidten og glem, at du ikke er i Berlin, eller slå et smut forbi den libanesiske restaurant Assaha Village i Bayswater efter en tur i Hyde Park og drøm dig til Mellemøsten.

LÆS OGSÅ: New York: Her spiser du gourmet til rimelige priser

London kan byde på mad fra alle verdenshjørner – og mange mener, at du i London kan finde den lavet lige så godt som – eller måske bedre end – i retternes hjemlande. Måske fordi London er præget af folkeslag fra hele verden og især de tidligere kolonier i Asien, Afrika og Caribien.

LÆS OGSÅ: Spis på floden mellem Buda og Pest

Det behøver endda ikke engang være vanvittigt dyrt, for selv om det – helt i tråd med byens ry – er pebret at bo i London, kan man faktisk godt finde god mad uden at skulle af med en formue. For eksempel de førnævnte steder eller i en af byens madvogne, såsom mexicanske Daddy Donkey.

LÆS OGSÅ: I denne by kan du smage på hele Asien

Men når du nu er i Storbritannien, behøver du heller ikke nødvendigvis spise så eksotisk. Du kan også gå på jagt i det engelske køkken – prøv for eksempel en moderne fortolkning af den klassiske fish’n’chips.

LÆS OGSÅ: Find vej i Bangkoks restaurant-labyrint

Mange steder har taget udfordringen op og løftet fritter og fisk op fra det gustent grillede udgangspunkt til en delikat ret, der sagtens kan slå en bedre caféburger af pinden som min foretrukne frokostret.

LÆS OGSÅ: Denne restaurant serverer kun én ret

På Horniman i herlige Hay’s Galleria kan du endda nyde udsigten over Themsen, mens du fordøjer den fremragende fisk (smid endelig et par ekstra pund for at få deres premium-udgave!). Du kan selvfølgelig også snuppe en pint indendørs i de fine pub-omgivelser.

Metroxpress var inviteret til London af DFDS Seaways.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby henter stor Superliga-profil
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Skiltet gør mig skør: Kommunen taler...
bt.dk
Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx