Af - 04/07-14 10:33

6 stjerner til Disneylands nye attraktion6 stjerner til Disneylands nye attraktion

Anmeldelse. Det er ubegribeligt og mirakuløst, at Disneyland med ingeniører, magikere og en formue lykkedes med at få selv store børn og voksne til at tro, at de er rotter på flugt i Paris.

Kokken Claus Meyer var forrige weekend inviteret med sin familie til Disneyland Paris for at deltage i indvielsen af attraktionen. Sidst i denne PR-video fra Disneyland taler han om attrationen. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Mange har undertiden grint hånligt af et fjollet dyr, som troede, det var et menneske.

Men fra på torsdag den 10. juli, når Disneyland Paris indvier sin nye megasatsning; 'Ratatouille; Rémys totalt tossede eventyr', skal denne menneskelige arrogance ophøre for bestandigt.

Metroxpress' ellers ganske kritiske medarbejder, som i årevis har testet nye attraktioner i forlystelsesparker, lod sig forleden under en snigpremiere i Paris bedrage til at blive et dyr.

Det samme skete for hans følgeskab, smagsdommerne Julia, 8 år og Cille, 7 år, som undervejs i Ratatouille-forlystelsen enten konstaterede måbende - eller hvinede henrykt og vilden sky:

- Det er komplet vanvittigt. Vi krympet - vi er rotter.

Forlystelsen, som ingeniører, animatorer og håndværkere har brugt fem år og op i mod en milliard kr. på at udvikle, er at finde midt i en nyopført, men charmerende nostalgisk parisisk bydel hos Disneylands nabo, søsterparken Walt Disney Studios Park – 40 km uden for Paris.

Iført 3-D briller og i en munter gps-fjernstyret 'rottemobil', følger op til seks 'mennesker' rotten Rémy i en eventyrlig og livsfarlig flugt gennem et autentisk skummelt natligt restaurant-undergrundsmiljø.

Det bliver i sandhed en uforglemmelig fuldendt overdimensioneret animationsoplevelse, man ikke ønsker skal ophøre.

- Man tror, det er løgn, det er barsk, det er sand magi, det er hylende sjovt – ja skideskægt - og totalt ubegribeligt realistisk, konkluderede metroxpress' anmelderteam.

Det dryssede seks stjerner, eller rettelig kokkehuer ud over chefkok-rotten Rémys' attraktion, som prompte bør besøges af direktørerne for Tivoli, Bakken og Djurs og Fårup Sommerlande, som hidtil mest har konkurreret om at opføre de mest halsbrækkende vanvids-rutjsebaner

Uden for Paris findes ægte magi og det bør findes herhjemme.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx