Af Jesper Møller - 03/10-14 18:22

Nordportugals ukendte juvelNordportugals ukendte juvel

Viana do Castelo byder på ægte landsby-idyl, Portugals smukkeste torv samt et hotel med en helt formidabel udsigt.

storybild

Fra hotellet Pousada de Viana do Castelo har du et fantastisk vue over kirken med de fem tårne og hele Viano do Castelo. (Billede: Thinkstock)

De snævre gader snor sig som i en mindre labyrint. Vasketøjet hænger fra de gamle smedejerns-altaner, og de antikvariske gadelygter duver i aftenbrisen. Blomster og potteplanter er stillet frem i såvel gadeplan som på altanerne, og hele scenariet er som taget ud af en turistbrochure.

Vi befinder os i den lille by Viana do Castelo, der ligger ved Lima-flodens udløb i Atlanterhavet. De snoede gader leder frem til det overdådige Praca da Republica, der flere gange er blevet kåret som Portugals smukkeste torv.

Her springer vandet stadig i fontænen fra 1500-tallet, og en perlerække af flere hundrede år gamle bygninger og palæer omkranser den intime plads.

Et besøg i Viana do Castelo burde være obligatorisk for enhver rejsende til Nordportugal, og det skyldes ikke kun den historiske gamle bydel.

Fem km nord for centrum ligger den store grå Sagrado Coracão-kirke på toppen af det 400 meter høje Santa Luzia-bjerg. Herfra har man en forrygende udsigt ned over byen, Lima-floden og Atlanterhavet.

Dette samme er tilfældet fra hotellet Pousada de Viana do Castelo, der ligger lidt længere oppe af bjerget. Udover udsigten ned over byen har man også kirken med de fem tårne på toppen med i synsfeltet, hvilket bestemt ikke gør viewet ringere.

Hotellet er smukt og stilfuldt på samme tid og et godt eksempel på Portugals berømte pousada-hoteller. Det er hoteller, der ligger i store historiske bygninger, og som ofte tidligere har fungeret som for eksempel slotte eller klostre.

Der er da også god plads i Pousada de Viana do Castelo med kæmpe saloner, en imponerende terrasse samt en stor lobby, hvor den ene del er reserveret en mindre kunstudstilling.

Fakta
- Viana do Castelo ligger cirka 75 km nord for provinshovedstaden Porto.
- Byen er næsten 1000 år gammel.
- Kæden af pousada-hoteller er ejet af den portugisiske stat.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Salget af ejerlejligheder tager 'et...
bt.dk
På vej til at blive historisk: Dansk...
bt.dk
Var med på arbejde: Alexandra udtaler...
bt.dk
Den ukendte verdensstjerne: Mød...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx