Af Anders Stoustrup, Rejs Bedre - 09/07-14 17:00

Gå efter gourmet på FanøGå efter gourmet på Fanø

Fanø har udviklet sig til en gourmet-destination. Målet er hverken Michelin-stjerner eller fornemme madtempler, men lokale råvarer af høj kvalitet i afslappede omgivelser. Her er tre eksempler

storybild

Fanø Bryghus er et populært mødested på varme dage. (Billede: Anders Stoustrup)

Rudbecks Ost og Deli
Der er noget dejligt afslappende over den lille delikatessebutik, hvor krydderurter vokser i blomsterkasser, og hylderne bugner af oste og hjemmelavede marmelader med smag af havtorn, lakrids og hyben. Rudbecks drives af tidligere øko-bønder med en kompromisløs tilgang til kvalitet og brugen af lokale råvarer. Tag et af de eftertragtede caféborde foran butikken og prøv landgangsbrødet med grønt fra haven, fremragende pålæg fra den lokale slagter og den prisvindende lokale Fanø-laks.

Dansk ø fester med østers-øl og musik
Dansk ø fester med østers-øl og musik

Nørby Kro
En 300 år gammel stråtækt sognefogedgård rummer Nørby Kro. Spisesalen er hyggeligt og stilfuldt indrettet, og i pejsestuen buldrer ilden i kaminen. Betjeningen er afslappet, og menukortet er fuldt af lokale kvalitetsråvarer. Laksen røger kroen selv, og menuen tilpasses årstiden. Vinkælderen er tilmed øens største.

Tag på øhop i den danske sommer
Tag på øhop i den danske sommer

Fanø Bryghus
Fanø Bryghus har ikke nogen lang historie. Det blev startet i 2006 af lokale ølentusiaster, og siden er det gået stærkt. Bryggeriet laver nu fem-seks faste øl samt specialøl til jul og påske. Brygmestrene har blandt andet eksperimenteret med at koge lokale østers sammen med øllen. En tradition, der går tilbage til Londons pubber i starten af det 20. århundrede.

Bornholm er blevet et gourmet-mekka
Bornholm er blevet et gourmet-mekka

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx