Af Arne Kristensen - 12/09-14 16:29; Opdateret: 24/09-14 16:39

3 gode grunde til at besøge Norges grimmeste by3 gode grunde til at besøge Norges grimmeste by

Den lille by Odda ved Hardanger-fjorden er ved flere lejligheder blevet udråbt som Norges grimmeste by. Alligevel er byen et besøg værd.

Det første indtryk af Odda er bestemt ikke godt. Tunge skyer hænger lavt over Hardanger-fjorden, og selvom regnen slår hårdt mod bilruden, kan vi tydeligt se det store, slidte industrikompleks, der totalt dominerer byen. Langt de fleste rejsende ville nok skynde sig videre. Men vi valgte at blive et par dage og opdagede, at området faktisk har rigtig meget at byde på:

Hardanger-fjorden

Dagen efter er skyerne lettet en smule, og Odda ligger badet i et sjældent solstrejf. Nu kan vi tydeligt se Hardanger-fjorden, der indrammes på begge sider af høje, grønklædte bjergsider. De nedre skråninger er dækket af vidtstrakte æbleplantager, der om foråret fylder bjergsiderne med hvide blomster. Højere oppe kan vi skimte små, træhuse malet i stærke farver og på toppen af bjergene, glimter hvide gletsjere i det svage sollys. På dage som denne kan ingen end ikke industribygningerne ændre på, at Odda er beliggende ualmindelig smukt.

Folgefonna Nationalparken

Fra Odda fører en 11 kilometer lang tunnel gennem bjerget til Folgefonna Nationalparken. Dette er naturens verden, hvor elve bruser gennem tæt vegetation, og mægtige gletsjere flyder ned ad bjergsiderne som frosne floder. Vi parkerer bilen og finder vandrestien mod Bondhusvatnet. Det er en let gåtur gennem en frodig dal op til en flot gletsjersø. Vi stopper ved søen. Men med en lokal guide og det rette udstyr, er det muligt at vandre helt op på gletsjeren.

Låtefossen

Med bjerge, fjorden, gletsjere og den store sø Sandvevatnet lige uden for byen, bliver man hurtig forvent med smuk natur i Odda. Men alligevel kommer Låtefossen syd for byen som en overraskelse for os. Her vælter to brede bånd af vand 165 meter ned ad bjergsiden med enorm kraft, inden de ledes under vejen og ud i elven.

Kandidater til Norges smukkeste by
- Ålesund
- Ulvik
- Bud

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand med jagtgevær fik politi til at...
bt.dk
Midtjylland opgav guldet og har sat...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Meghan Markle fik specialfremstillet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx