Af Arne Kristensen - 30/10-14 16:50

Shopping du aldrig glemmerShopping du aldrig glemmer

Der findes fantastisk shopping mange steder i verden. Men her er tre unikke shopping-oplevelser udover det sædvanlige.

Bildstrecke im Grossformat »

Souq Waqif i Doha, Qatar

Souq Waqif, i hjertet af Dohas gamle bydel, var egentlig øremærket til nedrivning. Men i sidste øjeblik besluttede man i stedet at restaurere de smukke, traditionelle bygninger og indrette dem til butikker og små fortovscaféer. Resultatet er ualmindelig vellykket.

Især om aftenen, når folk samles for at hygge sig sammen, og duften af stærk kaffe og vandpiber fylder luften.

Souq Waqif kan virke en anelse iscenesat. Men så skal man bare bevæge sig ned i sidegaderne, hvor krydderier, guld, sko og sågar levende fugle stadig faldbydes i de små overdækkede basargader.

Sådan møder du de lokale på ferien
Sådan møder du de lokale på ferien

Chinatown i Bangkok, Thailand

Chinatown er en sand labyrint af smågyder flankeret af eksotiske butikker, funklende templer og duftende gadekøkkener, der tilbyder alt fra halvlevende krabber til frisklavet nudelsuppe. Andre steder hænger ænder ned fra loftet side om side med magiske amuletter og mobiltelefoncovers i skrigende farver.

Næsten alt kan købes i disse overfyldte gyder, der syder af liv, og der er ikke andet at gøre end at lade sig rive med af kaosset. Kun da vil man opdage, hvad det er, der gør Chinatown så dragende.

Storby og shopping på krydstogt til Mallorca
Storby og shopping på krydstogt til Mallorca

Marsaxlokk på Malta

Hver søndag valfarter folk til den lille by Marsaxlokk for at deltage i øens største marked.

Oprindeligt var dette et fiskemarked, og alt fra sværdfisk til tunbøffer sælges i boder langs havet, hvor de traditionelle farvestrålende fiskerbåde ligger og vugger på bølgerne.

Men sidenhen er markedet vokset, så man i dag kan købe alt fra lokale specialiteter til billige t-shirts.

Stemningen er hektisk. Men bliver det hele for meget, kan man altid gøre som de lokale: Tag plads i solen på en af de mange fiskerestauranter og bestil en overdådig frokost.

LÆS OGSÅ: På dette tyske sted får du billig luksus

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx