Af Anders Stoustrup - 16/01-15 07:00

Kom tæt på rovfuglenes verden på BornholmKom tæt på rovfuglenes verden på Bornholm

- Nu ville det være bedst at blive siddende, lyder det fra falkoneren, mens ørken-hornuglen går på vingerne og glider lavt henover hovederne på folk. Der går et sus igennem forsamlingen, da den lander sikkert på hånden af en anden falkoner.

storybild

- Så har uglen vist fortjent en godbid. Er der nogen, der vil hjælpe?

En lille pige rækker hånden op, og inden hun ved af det, sidder den tunge ugle på hendes fremstrakte hånd og betragter hende nysgerrigt med sine store, gule øjne.

Uglen er langt fra den eneste rovfugl, vi har til gode denne formiddag. Men større fugle kræver mere plads. Så vi begiver os ud på græsplænen, hvor en stor saker-falk giver en opvisning af sine fantastiske flyvefærdigheder. Adræt suser den rundt på himlen som et jagerfly på jagt efter det stykke kød, falkoneren slynger i snor over hovedet. Falke har været brugt til jagt i årtusinder, men også i krig har falkene gjort tjeneste. Under 2. Verdenskrig trænede tyskerne falke til dræbe de allieredes brevduer, og så sent som krigen i Afghanistan blev falke brugt til at holde uønskede fugle væk fra landingsbanerne på de amerikanske baser.

Gradvist bliver fuglene større og større, indtil vi når til den kolossale havørn, der under stor jubel folder sit 2,5 meter brede vingefang ud og sætter af mod himlen. Men dette er ikke dagens største rovfugl. Lavt henover jorden glider pludselig en gåsegrib, der lander på græsplænen nær tilskuerne. Fuglen går en voksen mand til over knæene, så det giver et sæt i folk, da gribben med selvsikre skidt spankulerer i retning af de nærmeste tilskuere. Falkoneren er dog lige i hælene på den, og han lader gribben hoppe op på bordet mellem det måbende publikum.

Bornholms Rovfugleshow er ikke blot god underholdning. De er også informative oplevelser, som man går fra med en nyvundet respekt for disse fantastiske dyr.

LÆS OGSÅ: Udlandet undrer sig: Hvorfor jagter de trolde i Danmark?

LÆS OGSÅ: LISTE: De 10 bedste rejsemål, du ikke må gå glip af i 2015

LÆS OGSÅ: Skattejagt på Bornholm

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx