Af Jesper Møller, Rejs Bedre - 23/05-13 21:56; Opdateret: 23/05-13 22:06

Her er et must-see, hvis du kommer til MarseilleHer er et must-see, hvis du kommer til Marseille

I centrum af den sydfranske storby Marseille er fiskekonerne i gang i den hyggelige gamle havn

Bildstrecke im Grossformat »

De fire store fisk i plastikkassen er endnu ikke døde, og de spræller livligt for at undgå deres skæbne. Den ene spræller på et tidspunkt så meget, at den falder ud af kassen. Den bliver dog hurtigt samlet op, får en tur under vandslangen og ryger tilbage, hvor den kom fra.

Velkommen til det store fiskemarked i Marseilles gamle havn, hvor dyrevelfærd ikke er de handlendes førsteprioritet. Derfor er en del af fiskene stadig i live, når de bliver sat til salg.

Men hvis man kan abstraherer fra dette faktum, er fiskemarkedet en herlig oplevelse og et absolut must under en rejse til Marseille. Alle ugens dage fra morgen til middag sælger fiskerne og ikke mindst deres koner nattens og morgenens fangst på belgierkajen, Quai des Belges.

Læs også: Kast dig over lækkerierne i det maltesiske køkken

Stemningen er livlig og intens på fiskemarkedet, hvor lokale gør deres indkøb, og nysgerrige turister følger slagets gang. De handlende har efterhånden vænnet sig til turisterne, og hvis man bare ikke går i vejen for deres salg, lader de fleste sig velvilligt fotografere.
Der er utroligt mange forskellige slags fisk til salg – heriblandt en del, man ikke finder i danske farvande. Udvalget spænder lige fra små rødlige og pigfyldte skidtfisk til store kødfyldte tun.

Umiddelbart bag markedet ligger de små fiskerbåde til kajs, hvor der bliver ordnet net og forberedt morgendagens fangst. Et lille stykke fiskeridyl midt i storbyens hjerte.

Quai des Belges udgør den midterste del af byens hesteskoformede gamle havn, Vieux Port. I dag er det store havnebassin udelukkende fyldt med fiskerbåde og lystbåde, idet de større skibe er flyttet ud i den store moderne industrihavn længere mod nord.
I stedet har Vieux Port udviklet sig til Marseilles absolutte turistcentrum, og det er da også en sand fornøjelse at slentre langs kajerne, hvor fiskerestauranterne ligger på stribe.


LÆS OGSÅ: Her får du (måske) verdens bedste pizza

LÆS OGSÅ: Her får du verdens bedste is

LÆS OGSÅ: Tag på eventyr til det uspolerede Kreta

LÆS OGSÅ: Østrig er for børn i alle aldre

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx