Af - 18/09-14 14:37; Opdateret: 19/09-14 20:53

DEL 7: FRA SLOVENIEN TIL ØSTRIG: THIS IS NOT A WIENERSCHNITZEL!DEL 7: FRA SLOVENIEN TIL ØSTRIG: THIS IS NOT A WIENERSCHNITZEL!

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk

storybild

Naturen er storslået, også selvom regnen vælter ned fra en stor sort dyne, der dækker himlen, så langt øjet rækker. De små byer er mennesketomme i regnen, og det virker som om tiden er gået i stå.

Det har regnet uafbrudt de sidste dage og vandet ligger tungt på marker og veje. Jorden er mættet - og det er jeg egentlig også, når jeg om morgenen vågner ved lyden af regnen på ruden, og tager mine halvvåde cykelsko på og starter dagen med at køre slalom mellem skovsnegle, vandpytter og småsten på vejene.

1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul
1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul

Efter en halv time har jeg rosinfingre, det er slut med slalom, og jeg pløjer gennem de store vandpytter, mens jeg mærker vandet sive ind i mine sko.

"Zimmer" og "Gasthof" står der på skilte langs vejen ved de små byen, som jeg kører igennem. Farverige blomster hænger volumøst og tungt fra altankasserne på de små hyggelige huse - det er Østrig, som man kender det fra film og postkort.

Sent på eftermiddagen holder jeg ind ved et Gasthof i en lille flække mellem Graz og Wien. Kvinden der har stedet er i gang med at vaske gulv og kigger lidt skuende på mig, da jeg forsigtigt træder hen over gulvet og efterlader våde spor fra skoene. Alt er booket, der kommer en gruppe, siger hun på tysk. Hun kigger ned af mig, mens jeg står drivvåd og drypper på det nyvaskede gulv. Hun gør tegn til vent.

DEL 2: Guldtænder og antikmønter
DEL 2: Guldtænder og antikmønter

På et papir har hun noteret en masse værelsesnumre, og hun skimmer det, samtidig med at hun arrangerer nøgler på bordet. 206 er ledigt siger hun, men der kommer altså en gruppe. Hun fortsætter på tysk, mens jeg svarer tilbage på engelsk. Det er Østrig!


Sjældent har et varmt bad været så tiltrængt. Jeg skyller cykeltøjet op i håndvasken, vrider det grundigt, og hænger det til tørre. Og så smutter jeg ned i restauranten. Den ventede gruppe på ca. 20 personer er ankommet og viser sig at være en østrigsk motorcykelklub på deres årlige weekendtur. Gennemsnitsalderen er 60+, og der er dømt topmaver i lædervest, tysk bundesliga-hår (kort på toppen, langt bagtil) og overskæg. 90/10 i mændenes favør og i det hele taget er det en mystisk sammensætning af mennesker. Det er som at være dumpet ned i en dårlig produceret dokumentarfilm på RTL fra 90'erne. God underholdningsværdi og herligt at være med til.


Jeg når dårligt at sætte mig, før jeg inviteres over til bordet med Regine, Hans og Jürgen. Regine og Jürgen er med for første gang, da de er blevet inviteret med af Hans. De fortæller hurtigt, at den brogede forsamling skyldes, at det er venners venner, der er samlet, og derfor er der mange, som ikke kender hinanden. Vi bestiller rødvin hos tjeneren i lederhosen og stribet skjorte - en tøjsammensætning der er ny for mig.

Det er Østrig. Regine fortæller mig, at hun er opkaldt efter "det gode køkken". Det ligger i navnet Regine. Interesant tænker jeg, jeg har nu aldrig forbundet Østrig med et særlig godt køkken, men den fordom vil mit første måltid i Østrig måske gøre op med. Uden at blive spurgt ryger jeg med i bikerklubbens forudbestilte menu. Forretten består af en slags bouillonsuppe med en kæmpe melbolle, der fylder halvdelen af suppeskålen. Hovedretten er en uidentificeret fisk eller Gordon Bleu. Regine overtaler mig til at prøve Gordon Bleu, selvom jeg er mest til den uidentificerede fisk med kartofler.

Men jeg overgiver mig, jeg er jo i Østrig, og ind kommer der en kæmpe wienerschnitzel med ris og noget syltetøjslignende til. Jeg kan ikke mindes, jeg har spist wienerschnitzel før, så jeg deler min debutoplevelse med bordet, hvorefter Regine for anden gang retter mig: "It is not a wienerschnitzel, it is Gordon Bleu" og forklarer mig, at der er stor forskel. Wienerschnitzel er noget helt andet, da den ikke har skinke og ost i midten.

Ok så. Vi taler videre om østrigske egensretter. Hans og Jürgen remser en langt liste op med særlige gode østrigske specialiteter, som jeg helt sikkert skal prøve, mens jeg er i landet. Blandt andet den særlige kartoffelsalat, Manner vafler, noget chokolade med øl-smag og olie lavet på græskarkerner. Snakken falder igen på wienerschnitzlen, og denne gang eksploderer Regine: "IT IS NOT A WIENERSCHNITZEL, IT IS GORDON BLEU".

Hun kunne ligeså godt have sagt "Bist du dumm oder was - så fat det dog!" Scheisse... Jeg begynder at forstå alvoren. Man skal ikke fucke med den østrigske wienerschnitzel. Det er åbenlyst, at jeg ikke er velbevandret i panerede kødudskæringer og for at bevare den gode stemning, skifter jeg hurtigt emne.


Desserten kommer på bordet: apfelstrudel med grappa til. Efter et par grappa'er er stemning skudt i vejret og frem kommer harmonikaen. Den går på omgang som det mest naturlige. Lyden skærer lidt i mine ører. Mens der spilles sidder jeg og observerer menneskene omkring mig. Og tænker: hvordan dælen er jeg lige havnet i det her. Velkommen til Østrig!

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
30 år gammel mordgåde kan endelig...
bt.dk
Bag kulisserne: Flere partifæller...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx