Af Anette Rasmussen, Rejs Bedre - 13/02-14 20:52

Her får du autentisk fransk charme og super badevandHer får du autentisk fransk charme og super badevand

Den franske middelhavskyst er populær på bilferien. Men prøv at tage en afstikker til Annecy ved Frankrigs smukkeste sø

storybild

Autentisk fransk hygge i Annecys gamle by. (Billede: Anette Rasmussen)

‘Endelig kommer man til Annecy og kører gennem byens svungne gamle gader. Solidt opført med forunderlige huse som fra en middelalderlig drøm, og videre til hovedattraktionen; Lake Annecy. Den er en åbenbaring. Den er et mirakel. Den frembringer tårer i øjnene. Den er så fortryllende …’

Europas fedeste skiløb fås på denne destination
Europas fedeste skiløb fås på denne destination

Sådan beskrev Mark Twain sit møde med Frankrigs næststørste sø i et brev dateret 1891. Og den berømte forfatter havde ret.

Tag på skitur med en riffel under armen
Tag på skitur med en riffel under armen

Annecy-søen er smuk og betagende med de franske Savoie-alper som kulisse. Der er masser af muligheder for trekking og klatring, og paraglidning kan opleves fra søens bredder, når de farvestrålende skærme dominerer luften. Langs søen kan du cykle, eller du kan bade i det klare vand, der skulle være det reneste i hele Europa.

På julemarked med raclette, pariserhjul og fransk charme
På julemarked med raclette, pariserhjul og fransk charme

Annecys gamle by er indbegrebet af middelalderlig charme med kirker og blomsterprydede huse. Byens brostensbelagte gader er fyldt med delikatesse- og specialforretninger, hvor de lokales håndværk kommer til sin ret.

De fedeste tog og sejeste biler finder du i Mulhouse
De fedeste tog og sejeste biler finder du i Mulhouse

Især duften af ost kan være dominerende, når byens mange ostehandlere gør opmærksom på franskmændenes forkærlighed for denne spise.

Stå på ski sammen med en hest
Stå på ski sammen med en hest

Produktionen af oste – med reblonchon og beaufort som regionens pejlemærker – finder man blandt andet i signatur-retterne Gratin Savoyard og Tartiflette. De bør smages på en af byens mange restauranter – til priser som vi danskere vil betegne som billige.

I byens hjerte finder du også Palais de l’Isle. Med sit særprægede ydre, som stævnen på en galej, er denne stenbygning et af landets mest fotograferede monumenter. Bygget i 1132 som residens til greven af Annecy har den sidenhen haft en omskiftelig tilværelse. Først som sæde for bystyret, dernæst herredsret og fængsel for at ende som lokalt bymuseum i vore dage omgivet af svaner, blomster og lutter idyl.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx