Af Mikkel Ais - 12/01-15 07:00

GUIDE: Hong Kongs gratis glæderGUIDE: Hong Kongs gratis glæder

En storbyferie til Hong Kong behøver ikke at vælte budgettet, og med lidt eventyrlyst og insider-tips, kommer du endda ofte tættere på de autentiske oplevelser uden at bruge en krone.

storybild

Temple Street Night Market

Når solen går ned, bliver varerne linet op i boder på Temple Night Market, og operasangere og spåmænd gør sig klar til aftenens festivitas. Indånd stemningen på den populære basar, der er opkaldt efter Tin Hau templet i centrum af markedet. Smag på alle de forskellige smagsprøver i madboderne, og lad dig forføre af den lokale atmosfære på markedet, der også har været kulisse i et hav af film. 



The Avenue of Stars

The Avenue of Stars er Hong Kongs pendant til Hollywoods Walk of Fame. Den ligger langs den hyggelige Tsim Sha Tsui Promenade, og her er håndtryk i cementen af Hollywood-filmstjerner fra Hong Kong som eksempelvis Jackie Chan og Bruce Lee. Fra promenaden er der en blændende panoramaudsigt over Victoria havnen, og lørdag aften dominerer en række gratis forestillinger gaden med musik, sang og dans.



Symphony of Lights

Victoria havnens skyline er næsten et show i sig selv, men hver eneste aften klokken 20 forvandles den til et sandt lysshow, når Symphony of Lights skydes af. Det involverer mere end 40 bygninger på begge sider af havnen, som indgår i lasershowet med tilhørende musik. Guiness World of Records har kåret lysshowet som 'Verdens største permanente lys- og lyd show', og så er det gratis.


Museum of Tea Ware

På Lamma Island ligger den lille landsby, Mo Tat Wan, som du kan komme til med båd, og her kan du lære at lave den perfekte kop te. Du bliver introduceret til mange sorter af den elskede asiatiske drik og får undervisning i te-teknikker - og ikke mindst te-drikker etikette. Besøg efterfølgende det tilstødende Museum of Tea Ware og se en samling af sjældne tepotter.

Turtle Beach

Stress af, og tag et frikvarter fra den pulserende storby på en af de mange omkringliggende strande. På Turtle Beach vil du - tro det eller ej - oftest være en af de eneste gæster. Halvdelen af året er den afspærret, så havskildpadderne kan lave rede og lægge æg, og det kræver en times gåtur langs den sydlige side af Lamma Island at komme til den kurvede, idylliske lille bugt.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Spis godt på Danmarks bedste kroer

LÆS OGSÅ: GUIDE: Los Angeles' bedste oplevelser

LÆS OGSÅ: GUIDE: Amsterdam – gør som de lokale

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx