Af Heidi Boye - 29/08-14 07:58; Opdateret: 29/08-14 09:05

DEL 4: Fra Kosovo til Montenegro med Bureke i håndenDEL 4: Fra Kosovo til Montenegro med Bureke i hånden

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk

storybild

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk (Billede: Privat)

En væsentlig del af det at rejse, er at forstå de forskellige kulturer og mennesker, som jeg møder på min vej. Det fremmede, det anderledes og især hvordan mennesker lever deres hverdag og skaber mening i livet, er jeg nysgerrig på. Og så er der de små ting som udtryk og håndtegn, som jeg stadig ikke helt har gjort mig klog på.

Foreksempel har jeg måtte
erfare, at når der viftes med hånden væk fra kroppen - som for os betyder smut pomfrit - så betyder det følg med eller ok til at tage et billede. Jeg kan stadig ikke helt lure den, så derfor står jeg tit i lidt limbo og prøver at tyde deres ansigt, inden jeg fatter situationen. Meget meget mærkeligt.

DEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i Makedonien
DEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i Makedonien


Noget andet finurligt, som jeg ligger mærke til i Kosovo, er at rigtig mange ting hedder noget med Euro. Euro Dent (tandlæge), Euro Design (tøjbutik), Euro Pizza, Euro Sandwich, Euro Auto, Euro Shop, Euro Cafe. Det vil ingen ende tage. Og flere bruger EU's blå baggrund og de gule stjerner i logoet.

Euro Dent har lavet et fancy design med en tand i midten af de fine gule stjerner. Hvad handler det lige om? Kosovo er ikke blandet ind i EU, andet end at EU for år siden har anerkendt Kosovo som en selvstændig stat. Jeg spørger den lokale automekaniker fra Euro Auto, som smiler og siger helt naturligt:

- Euro Auto, my business, good business.

På en cafe kommer jeg i snak med en familie fra Kosovo. Datteren Fitore, hvis navn i øvrigt betyder "sejr", da hun er født lige efter krigen i år 2000, griner da jeg fortæller om min undring.

DEL 2: Guldtænder og antikmønter
DEL 2: Guldtænder og antikmønter

Hun fortæller meget ærligt, at folk fra Kosovo meget gerne vil være en del af noget. Et fællesskab, et tilhørsforhold og så er de stolte af EU's støtte. Derfor læner de sig op af EU. Vi spiser is sammen og får en god snak om stort og småt, inden de smutter videre. Dagen efter forlader jeg Kosovo og drager mod Albanien.

Inden jeg krydser grænsen til Albanien, kører jeg forbi en tankstation, fylder mine dunke op med vand og køber, for det ikke skal være løgn, lige en EUROcrem chokoladebar med på vejen. Så kan vi vist heller ikke strække den længere!

Albanien og de albanske alper er en bakket, svedig men smuk oplevelse. Jeg kører ind i Montenegro og kører langs kysten gennem små hyggelige bjergbyer og større turistede badebyer, som åbenbart er Mekka for midaldrende mænd med store maver, der spankulerer rundt i intet andet end deres mini-speedos (jeg troede egentlig kun sådan en adfærd var forbeholdt tyske turister ved Vesterhavet!).

1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul
1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul

Alle er på vej til stranden med luftmadrasser under armene. Og jeg kampsveder og trænger i den grad til en dukkert. Efter 120 km op og ned langs kystvejen, og en punktering, stopper jeg ind ved havnebyen Kotor, som er en lille hyggelig perle med en smuk gammel brostensbelagt bydel.

Skønt sted og nok Montenegros svar på 2900 med store yachts, glitter og smukke mennesker. Det er godt med lidt variation på turen - og ikke mindst et udvidet menukort på engelsk. Det er tiltrængt, hvis jeg skal styre uden om en påbegyndende skørbug.

Kostpyramiden er skudt til hjørne - eller i hvert fald tvistet voldsomt. "Bureke" er ofte frokostløsningen, hvilket er brød med indbagt ost, spinat eller kød. Og så en iskold cola til. Det smager herligt, mætter som en helt feltration og er nemt at spise ved et lille pitstop. Derudover snacker jeg små godter fra boderne langs vejen.

Jeg købte i dag hjemmetørrede figner af en gammel mutti i bjergene, som sad ved sin lille bod og strikkede på liv og lyst. Fignerne hang i snor som en halskæde, og hun havde alverdens små lækre hjemmelavede ting i sin bod, som hun glædeligt viste frem. Havde jeg ikke været på cykel, så havde jeg købt olier, oliven og andre gode sager med. Det må blive en anden gang.

Efter nogle dage i Montenegro går turen videre mod Bosnien og de små byen inden jeg rammer hovedstaden Sarajevo, som jeg ser rigtig meget frem til at besøge. Stay tuned.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx