Af Anders Stoustrup, Rejs Bedre - 16/01-14 19:23

Denne thailandske by fortryller alle turisterDenne thailandske by fortryller alle turister

Den lille thailandske landsby Pai har en særlig evne til at fortrylle sine besøgende. Men hvad er det, der gør byen så speciel?

storybild

Området omkring Pai kan opleves på mange månder. Blandt andet på ryggen af en elefant. (Billede: Anders Stoustrup)

Fire timers kørsel nordvest for Chiang Mai ligger Pai i en bred dal omgivet af rismarker, stammelandsbyer og grønklædte bjerge.

Indtil vejen fra Chiang Mai blev forbedret i 1980, kunne det tage op mod en uge at nå til Pai. Og selv i dag er det ingen let tur, for vejen snor sig gennem hundredvis af sving, før den når til landsbyen.

Thailand viser vejen til nirvana
Thailand viser vejen til nirvana

Men det er turen værd. For selv om Pai er en meget lille by, har den forbavsende meget at byde på.

3 gode grunde til at stoppe i Bangkok
3 gode grunde til at stoppe i Bangkok

Oprindeligt var Pai en lille markedsby beboet af buddhister fra Burma og muslimer fra Kina, mens bjergene omkring byen var fyldt med lisu- og lahu-landsbyer. Sådan er det stadig. Byens templer bærer tydeligt præg af burmesisk arkitektur, og farvestrålende kvinder fra de omkringliggende bjergstammer kommer dagligt ind til byens marked for at sælge deres varer.

Nu bliver det dyrere at rejse ind i Thailand
Nu bliver det dyrere at rejse ind i Thailand

Muslimerne er her også endnu. De fleste holder til i området omkring den lille moské, hvor duften af friskbagt chokoladekage strømmer ud fra de mange små bagerier.

I nyere tid har Pais indbyggere dog fået selskab af først rygsækrejsende og siden mere velhavende turister, der bruger byen som base i deres jagt på det autentiske Thailand. En jagt, der kan foregå både på cykel, gåben, elefantryg eller i gummibåd.

Find frem til det uturistede Thailand nær Bangkok
Find frem til det uturistede Thailand nær Bangkok

Også thailænderne er vilde med Pai, og især kunstneriske sjæle valfarter til byen, der bugner af gallerier, små restauranter og unikke cafeer.

Men trods sin stigende popularitet har Pai formået at bibeholde sin afslappede og eksotiske atmosfære.

Her shopper du allerbedst i Bangkok
Her shopper du allerbedst i Bangkok

Pai byder på masser af oplevelser i og omkring byen.

Men det er og bliver stemningen i byen, de fleste folk falder for.
Faktisk forelsker mange besøgende sig så meget i Pai, at de finder det ualmindelig svært at forlade byen igen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx