Af Heidi Boye - 01/09-14 13:15

DEL 5: På cykel gennem natursmukke BosnienDEL 5: På cykel gennem natursmukke Bosnien

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk

storybild

Læs Heidi Boyes personlige beretning fra en cykeltur ud over det almindelige; fra Istanbul og tilbage til København. Hun skriver løbende om sin tur her på mx.dk. (Billede: Heidi Boye)

De sidste par dage har jeg cyklet på vejene langs klippevægge og det klare blå vand, der reflekterer solens stråler. Og flere gange fantaseret om en dukkert.

Jeg krydser grænsen til Bosnien. Den bosniske kystlinje strækker sig 30 kilometer, før den igen bliver til Kroatien. Bosnien kaldes landet i folkemunde, selvom det reelt set hedder Bosnien-Hercegovina og er opdelt i Bosnien mod nord og Hercegovina i den sydlige del.

DEL 2: Guldtænder og antikmønter
DEL 2: Guldtænder og antikmønter

Mange års krig og ubegribelige handlinger mod medmennesker har sat sine spor. Trods ét fælles land med fælles sprog, fælles system, så er landet alligevel som et etnisk kludetæppe, hvor mennesker med forskellige religioner lever sammen - men alligevel hver for sig. I små enklaver, hvor de har relativt lidt med hinanden af gøre.

Folk er tolerante
De bosniske muslimer (48% af befolkningen), bosniske ortodokse (37%) og bosniske katolikker (14%) består primært af bosniske-kroater, der holder til i den sydlige del af landet grænsende mod Kroatien. Jeg er nysgerrig på at forstå menneskene og alt det, de har været igennem.

De fleste jeg taler med er tolerante og forsøger at lægge de hårde tider bag sig. Prøver at glemme og ser fremad. Det er et ømtåleligt emne, kan jeg mærke, og jeg finder hurtigt ud af, at der er mange sandheder, som afhænger af øjnene, der ser.

DEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i Makedonien
DEL 3: Hjemmelavet brændevin og musikfestival i Makedonien


Jeg holder ind ved den lokale bosniske badeby Neum og hopper i vandet. Fantastisk! Det indfrier alle forventningerne. Jeg finder et sted for natten hos Marija og hendes familie, som er nogle af de mange lokale, der udlejer værelser/lejligheder. Et skønt sted med kæmpe terrasse og udsigt over klippevægge og havet.

Jeg er alene i lejligheden et par timer indtil en serbisk familie ankommer. Mor og far med deres 25-årige datter og lille barnebarn på to år. Vi småsnakker på begrænset engelsk og en god håndfuld fagter.

Faderen til barnet kunne ikke holde fri. Han arbejder med noget, hvor han har uniform på (længere kom vi ikke), mens datteren laver kunstige negle og fikser hår. Det er en kæmpeindustri på disse kanter, hvor der er skønhedssaloner på alle gadehjørner. For småpenge kan man komme til at ligne en million.

I begejstring over at der er køleskab i lejligheden, stikker jeg op og handler. Da jeg kommer tilbage til lejligheden er køleskabet allerede proppet. Jeg tæller: 14 salamier/kødpølser og en Tubberware med ca. 6 kg fersk kød. En blanding af noget kotelet-agtigt og deres nationalspise, cevapi, som er små aflange oksekødsruller.

1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul
1.DEL: Væk fra hverdagen! Cykler hjem fra Istanbul

Familien er på ferie i fire dage, så der skal i den grad fortæres noget kød. Om aften da jeg kommer hjem, har de gang i grillen og har allerede onduleret halvdelen af Tubberwarebeholderen. Den står på kød og hvidt fransbrød, som spises stående ved grillen. Jeg kigger på den halvtomme bøtte: kan kroppen overholdet kapere så meget kød?

Jeg får en snert af bekymring, men kommer så i tanke om, at disse mennesker har gennemlevet en krig, så mon ikke de er rustet til et par kilo kød i tarmsystemet!?

Senere finder jeg så ud af, at de er, som bosniere er flest, nemlig hardcore kødspisere, der helst spiser kød morgen, middag og aften og lever ud fra devisen: lidt kød er lidt godt, meget kød er meget godt.

Da jeg dagen efter har pakket mine ting og er på vej på cyklen, sover familien stadig (og fordøjer - går jeg ud fra). Jeg skriver en farvelseddel med forsat god ferie, åbner køleskabet og lægger den ovenpå salamierne. Så skal den nok blive fundet.

Smukkere end den vildeste fantasi
Jeg cykler af de smukkeste veje ind i landet mod den historiske by Mostar, hvor hårde kampe er blevet kæmpet. Naturmæssigt overgår Bosnien min vildeste fantasi. Virkelig virkelig smuk natur. Det skal opleves!

Marija, som jeg lejede et værelse af i Neum bor i Mostar og er taget hjem aftenen før, så hun har inviteret mig til at bo hos dem. Rigtig hyggeligt.

Da jeg ankommer op ad eftermiddagen er hun i hopla. Arbejdsløsheden i Bosnien er på over 35%, og hun har været arbejdsløs siden hun blev færdig som socialrådgiver for et par år siden.

Samme dag, som jeg ankommer, er hun blevet kontaktet af en offentlig daginstitution, har været til samtale og fået jobbet. Hun skal arbejde timer timer dagligt med lektiehjælp, og for det får hun 400 KM (1600 kroner) sort om måneden. Plus, at hun kan få sin 4-årige dreng Roko i børnehave.

Hendes kæreste Igor studerer, så det er deres eneste indtægt, og den skal dække en husleje på 300 KM (1200 kroner). Bosnien er det land i Europa med højest korruption, og Marija fortæller også, at de fleste jobs, også offentlige, er uregistrerede og aflønnes med sorte penge.

Nyt job - det skal fejres
Fra skabet hentes 3 flasker hjemmelavet Rakija (Bosniens svar på snaps) lavet med henholdsvis valnød, rosenblade og kirsebærsmag. Alle i Bosnien laver Rakija, og mange sælger det langs vejkanten i utallige smagsvarianter. Landet svømmer i det, og derfor koster den rene udgave stort set det samme som en flaske vand.

Marija fortæller glædeligt, at det er et vidundermiddel, som bruges til alt fra rensning af sår, dårlig hals til rengøring. Selv bruger hun det til at pudse vinduer. I dag drikker vi det.

Hun drikker sjældent men har for et år siden købt to vinglas, et til hende og et til Igor, da hun så tit har set i reklamer og film, hvordan de drikker vin og hygger sig. Det gode liv. Allligevel har hun endnu ikke fået købt vinen til at indvie glassene, så de bruges til juice, når det skal være lidt festligt. Og det ender det også med at blive, da Rakijaen går lige i blodet. Det er naturmedicin, så jeg er flyvende på cyklen dagen efter, hvor turen går videre mod Sarajevo.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx