31/03-14 14:49

Flyselskab aflyser 200 flyafgange på grund af strejkeFlyselskab aflyser 200 flyafgange på grund af strejke

Lufthansa varmer op til pilotstrejke og aflyser 200 flyafgange. Piloterne har varslet strejke i tre dage.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Lufthansas piloter har varslet en tredages strejke fra 2. til 4. april.

Det betyder, at det tyske flyselskab aflyser over 200 afgange, skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans.

Ifølge Lufthansas hjemmeside er ingen flyvninger til eller fra Danmark berørt. De berørte ruter er langdistanceruter til blandt andre Los Angeles, Montreal, Dubai og Dallas.

Her er verdens 10 bedste lufthavne
Her er verdens 10 bedste lufthavne

Truslen om strejken er piloternes måde at lægge pres på det tyske flyselskab i forbindelse med de lønforhandlinger, der lige nu kører mellem Lufthansa og piloterne.

- Vi vil ikke lade os køre rundt af Lufthansa, skriver fagforeningen Vereinigung Cockpit, som repræsenterer omkring 5400 Lufthansa-piloter, i en erklæring fredag.

Strejken kommer til at omfatte alle selskaber ejet af Lufthansa - også lavprisselskabet Germanwings.

Og ledelsen i Lufthansa reagerede allerede fredag ved at forsøge at få endnu et møde i stand med piloterne, skrev det tyske nyhedsbureau DPA.

Det er anden gang indenfor en uge, at flyselskabet bliver ramt af en strejke. Så sent som torsdag var Lufthansa nødt til at aflyse en række flyafgange, da det blev ramt af en 11-timers strejke fra fagforbundet Verdi.

Flystrejke: Du har ret til ny billet eller penge retur
Flystrejke: Du har ret til ny billet eller penge retur

Strejken ramte i sidste uge en lang række tyske lufthavne, da forbundets ansatte i Fraport AG indstillede arbejdet tidligt torsdag morgen.

Og Lufthansa blev ramt, da det blandt andet er sikkerhedstjek af passagerer samt håndtering af fragt, der blev ramt af arbejdsnedlæggelsen.


/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx