Af Mads Andersen - 12/09-14 16:12; Opdateret: 24/09-14 16:21

Streetfood around the worldStreetfood around the world

Streetfood er blevet hipt i storbyer som London og New York, men i det meste af verden er det en fast del af madkulturen, og det er her, du får de lokal-kulinariske oplevelser.

Japan

Det kan være lidt af et lotteri at bestille mad i et japansk gadekøkken, og du skal være klar på at kaste dig ud i et møde med nye smagsoplevelser. Japanerne spiser nemlig stort set alt, så du støder både på kalvetestikler, katte-livmoder og både første, anden, tredje og fjerde komave. Det meste smager dog fabelagtigt, og det er altid muligt at spille sikkert på grillspyd eller sushi på de små sushibarer.

Thailand

Thaierne er glade for streetfood, og de små interimistiske boder, der sælger alt fra ananas til fiskesuppe eller grillspyd, pryder de fleste gadehjørner. Det koster stort set ingenting at spise thailandsk streetfood, og her får du tit den mest lokalt gastronomiske oplevelse, da gadekøkkener bruger ingredienser fra det lokale markede og ikke prøver at tilfredsstille vestlige smagsløg.

Mexico

Streetfood i Mexico er et begreb helt for sig. Alle spiser en hurtig frokost fra de små stande, og udvalget er bredt. Det er dog obligatorisk at kaste sig ud i at prøve den ærkemexicanske taco - ofte - serveret med fisk, som på ingen måde kan sammenlignes med vores hjemlige tacoskaller. Her bliver majspandekager grillet let sprøde over åben ild og fyldt med fisk, hjemmelavede saucer og friske grøntsager. Det bliver ikke meget bedre.

Marokko

Marokko har en bred vifte af gadekøkkener. Her er helt simple snack som tørret frugt, supper, grillet kød, stegte fisk og naturligvis deres elskede tajine – en lerskål med top – hvor de tungere retter simrer i flere timer over åben ild og spreder en uimodståelige aroma over landets farvestrålende basarer. Er du ude på eventyr kan det anbefales at prøve lammehjerner i en sauce af Ras al Hanout – en lokal krydderblanding.

Tyrkiet

Det er en stor del af den tyrkiske storbylivsstil at lade frokost bestå af en omgang kebab, der bliver spist på gaden. Kebab betyder små stykker af grillet kød, og det kan både bestå af ko, lam eller kylling. Snup en Börek - en butterdej af flere tynde lag – til morgenmad, og gå heller ikke glip af Kestane - gadesælgernes ristede kastanjer, eller Sucuklu Pide – en flad pizza med smeltet ost og krydret pølse.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Dansk ekspert mødte Wozniacki: Jeg...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Dansk skuespiller var alle vegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx