Af Mikkel Ais, Rejs Bedre - 28/08-14 22:48

Prag har mange gratis glæder - her er nogle af demPrag har mange gratis glæder - her er nogle af dem

Hold en billig ferie i Tjekkiets hovedstad.

storybild

Prag er en af Europas smukkeste byer med historiske seværdigheder, hyggelige beværtninger og grønne åndehuller med masser af aktiviteter. (Billede: Libor Svacek)

Byens skovområder
Besøg en af de mange parker i Tjekkiets hovedstad. Tag en kort sporvognstur fra centrum til Divoká Šárka, hvor der i sensommeren er open air-teater. Lokale og turister kommer også til området for at hike, og om sommeren kan du tage en dukkert i et vandreservoir.

Karlsbroen
Det smukkeste sted, du kan krydse Prags flod, Vltatva, er Karlsbroen, der er en lige så vigtig fodgængerforbindelse til den gamle bydel som en populær sightseeingattraktion. Langs broen finder du gadekunstnere, musikere, dansere og andre entertainere. Kom tidligt om morgenen eller sent om natten, hvis du vil opleve broen uden folkemængderne.

Her finder du Europas bedste øl
Her finder du Europas bedste øl

Det Tjekkiske Musikmuseum
I den barokke Santa Maria Magdalena-kirke ligger det tjekkiske musikmuseum, som huser en enestående samling af musikinstrumenter. Her er gratis adgang første torsdag i hver måned, og det er absolut værd at opleve instrumenter fra tidligere århundreder samt masser af lydprøver.

Det Astronomiske Ur
Det smukke og indviklede ur fra det 15. århundrede sidder på facaden af et gotisk tårn, som er en del af rådhuset. Hver time vil du opleve en folkemængde foran uret, der kommer for at se ‘De 12 apostles procession’. Uret er omgærdet af myter og historier, som lokalguider beretter foran tårnet.

Gå på pub!
Ja o.k., det er så ikke helt gratis, men sammenlignet med hvad en øl koster på en pub i Europas andre hovedstæder, vil det være en skam at snyde sig selv for en tjekkisk øl til en 10’er. Tjekkerne drikker mest øl pr. indbygger i Europa, og siden 1990’erne er adskillige små pub-bryggerier med egne øl åbnet i Prag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx