Af Anette Rasmussen, Rejs Bedre - 06/03-14 22:19; Opdateret: 06/03-14 22:53

Prøv tre spændende kvarterer i IstanbulPrøv tre spændende kvarterer i Istanbul

De fleste turister bevæger sig kun rundt i Istanbuls historiske kvarter Sultanahmet, når de besøger byen. Det er synd, da mangfoldigheden trives i Istanbul, og andre kvarterer har masser at byde på

storybild

Skal du shoppe dyrt, er Nisantasi med sine mange ekslusive butikker stedet at tage hen. (Billede: Anette Rasmussen)

Nisantasi
London har Chelsea, New York har Upper West Side, og Istanbul har Nisantasi. Hvis du føler dig hjemme blandt eksklusive modemærker og elsker at kindkysse med en latté i hånden, så er Nisantasi kvarteret for dig.

Byens mest velstillede borgere og jetset bor i de smukke art nouveau bygninger ved Abdi Ipekci Caddesi, og det er også her, du kan shoppe nogle af Tyrkiets hotteste navne inden for mode og design.

I City’s-centret på Tesvikiye Caddesi finder du 150 butikker med Starbucks, sushi og sai-lorsko samlet under et tag. På gaderne ses modne kvinder i tætsiddende Gucci-kjoler med store solbriller og små fikse håndtasker på vej til dagens frokost på Beymen Brasserie, mens den lokale hundepasser lufter alle deres firbenede venner.

Byens bedste grøntsager vokser på faldne soldater
Byens bedste grøntsager vokser på faldne soldater

Besiktas
Syd for Nisantasi ud til Bosporus-strædet finder du et af byens arbejderkvarterer, som sjældent er omtalt i medierne. På de små gågader omkring Ortabahce Caddesi ses ingen turister, og leder du efter tyrkisk autenticitet, er du kommet til det rette sted.

Butikker og spisesteder ligger på rad og række i et charmerende kaos blandt smukke adelige huse og enkle træbygninger i stærke pangfarver.
Det kan varmt anbefales at besøge Besiktas i weekenden omkring frokosttid, hvor gaderne er fyldt med børn og voksne i alle aldre, og stemningen emmer af behagelig landsby-travlhed.

Sultanens palads er vildere end ‘Paradise Hotel’
Sultanens palads er vildere end ‘Paradise Hotel’

Asmali Mescit
Asmali Mescit er kendetegnet ved at være det moderne Istanbuls bankende hjerte, hvor livet især leves, når mørket falder på. Så åbner restauranter og barer dørene op, og kvarteret besøges i en grad, der får tankerne hen på at befinde sig i en stor udendørs forlystelsespark.

Her kan du vælge blandt et stort udbud af traditionelle meyhane restauranter og moderne spisesteder, som kan minde om vores nordiske caféer.

Sofyali 9 er en af Istanbuls offentlige hemmeligheder og velkendt for at servere nogle af byens bedste meze-retter. Betjeningen er hjertelig, og følelsen af at sidde hos en lokal tyrkisk familie er nærværende, når det store fad med kolde meze bliver sat foran en. Værsgo at tage for dig.

Hagia Sophia: Verdens største i 1.000 år
Hagia Sophia: Verdens største i 1.000 år

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx