Af - 21/08-14 22:04

Fem ting, du skal prøve i ZürichFem ting, du skal prøve i Zürich

Shop i de hyggelige gågader, spis gourmetchokolade og ostefondue, kør i sporvogn og nyd synet af den smukke sø. Zürich har stemning og charme - her er fem ting, du skal prøve i den schweiziske by:

storybild

Udsigten fra pladsen Lindenhof. (Billede: Louise Poulsen)

Nyd udsigten
Gamle kirker, søen og Alperne i baggrunden gør Zürich betagende set lidt fra oven. Tag tram 11 (sporvogn nummer 11) til universitetet, der ligger på højre side af floden. Herfra er der flot udsigt over byen. Vil man se Zürich fra venstre side af floden, er pladsen Lindenhof rigtig fin. Den er desuden omgivet af fine byhuse med små hyggelige haver og terrasser. Eller nyd en frokost eller eftermiddagskaffen på stormagasinet Jelmolis lækre tagterrasse, hvis vejret er til det.

Ostefondue
Foruden ure og chokolade er schweiz nært forbundet med ost. Mange restauranter tilbyder den klassiske ostefondue, hvor smeltet ost blandet op med hvidvin udgør dyppelsen. Nogle steder er der rødternede duge og en ram lugt af ost i hele lokalet. Her fås ofte blot brødterninger og kartoffelstykker til at vende i ostemassen. På andre mere fancy steder har man udvidet konceptet og serverer fondue-platter med kød, pølse, bacon og grøntsager.

Se listen: Danmark har nogle af verdens dyreste burgere
Se listen: Danmark har nogle af verdens dyreste burgere

Gå tur i parken, Corbusier og sejltur
Tag en slentretur en søndag formiddag på højre søbred. Her ligger parken Zürichhorn, hvor familier holder picnic i græsset, kærester går tur hånd i hånd, og børn flyver med drager. Her er legeplads og en kinesisk have, og mange skulpturer pryder udsigten, der i forvejen er smuk med søen og bjergene i baggrunden. I parken finder man også Center le Corbusier – et museum over den schweiziske arkitekt, kunstner og møbeldesigners værker. Det karakteristiske hus, som rummer museet, er tegnet af le Corbusier selv, men han nåede ikke at se det opført, inden han døde i 1965. Afslut promenaden med at fange en af bådene, der går nordpå – tilbage til Zürichs hyggelige centrum. Det er en mægtig fin lille sejltur på 15-20 minutter.

I dette land er hotellerne dyrest i verden
I dette land er hotellerne dyrest i verden


Kør i sporvogn
Sporvogne præger gadebilledet i Zürich, og det er herligt. For i modsætning til mange andre byer, hvor man kører rundt i en metro under jorden, kan man her på en effektiv og billig måde få set byen. Hop på tilfældige sporvogne, tag pladserne med de store ruder bagest, og betragt de mennesker, bygninger, butikker og udsigter, der ruller forbi.

De vildeste chokolader
Man kan ikke sige Schweiz uden at sige chokolade. Den kendte Felix Café har et avanceret udvalg af varme chokolader, og det er svært at beherske sig i chokoladeudsalget, hvor man kan købe alverdens lækre godbidder med hjem – stykvis eller i æsker. Et andet anbefalelsesværdigt sted er Honold, der både er tesalon og konditori. Udvælg de lækreste chokolader og få dem serveret med kaffen og teen i salonen bagved. Imens kan man betragte ældre schweiziske overklassefruer, der møder veninderne til eftermiddagskaffe og -kage.

Her er julegaverne billigst – og dyrest
Her er julegaverne billigst – og dyrest

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx