Af Anders Stoustrup - 23/01-15 08:00

Få sjælen med på disse 3 klassiske togrejserFå sjælen med på disse 3 klassiske togrejser

Der er noget dragende ved togrejser. Tempoet, bevægelsen og landskaberne, der glider forbi uden for vinduet. Men disse tre togrejser er noget helt specielt.

storybild

Orient Express fra Paris til Istanbul
Lige siden den første Orient Express rullede ud af stationen i Paris i 1883, har denne togrejse været synonym med den ypperste luksus inden for togrejser. Utallige millionærer, berømtheder og kunstnere har rullet gennem Europa ombord på det luksuriøse tog, hvor kaviar og champagne flød i stride strømme. Deriblandt forfatteren Agatha Christie, der blev inspireret til klassikeren Mordet på Orient Expressen undervejs. Ruten køres i dag af firmaet Belmond. Men sjælen fra 1920erne er stadig intakt.

Den Transsibiriske Jernbane fra Moskva til Vladivostok
Den Transsibiriske Jernbane mangler måske nok Orient Expressens glamour. Men den 9.288 km lange rejse gennem Sibirien fra Moskva til Vladivostok er måske nok den mest klassiske togrejse af alle. Undervejs passeres endeløse birkeskove, smukke søer, vilde bjerge og ufattelig afsidesliggende byer. Ruten stod færdig i 1916 og var i mange år den mest direkte vej mellem Europa og Østasien. De normale tog kan stadig være en meget folkelig og spartansk oplevelse. Men i dag kører også mere luksuriøse tog såsom Golden Eagle på ruten, hvilket er at foretrække.

Rovos Rail fra Sydafrika til Victoria Falls
Med vuggende bevægelser ruller toget over den afrikanske savanne fra Sydafrika mod de mægtige Victoria vandfald. Undervejs passeres den ene fantastiske nationalpark efter den anden, hvor der naturligvis er indlagt safari. Tilbage på toget kan rejsestøvet vaskes af i de luksuriøse kupeer, inden det er tid at skifte tøj til endnu en overdådig middag ombord. Aftenerne tilbringes over en drink i togets loungevogn, mens toget stille og roligt ruller gennem den afrikanske nat på vej mod morgendagens eventyr.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Tilbagelænet selvforkælelse lige rundt om hjørnet

LÆS OGSÅ: GRAFIK: Her får du mest hotel for pengene i Europa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx