Af Mikkel Ais - 03/10-14 17:44

Danmarks bedste restauranter med fantastisk udsigtDanmarks bedste restauranter med fantastisk udsigt

Tag på kulinarisk eventyr rundt i Danmark, og nyd det høje gastronomiske niveau med den smukkeste udsigt fra nogle af Danmarks ypperligste restauranter.

Bildstrecke im Grossformat »

Alberto K - København
På toppen af Radisson Blu Royal Hotel i København ligger restauranten, Alberto K, hvor du får en gennemført designoplevelse, høj klasse af moderne gastronomi og en udsigt over Københavns tage. Arne Jacobsen er manden bag designet, og i køkkenet sikrer Jeppe Foldager, der vandt sølv ved Bocuse d´Or, 2013, en uforglemmelig kulinarisk oplevelse med udsigt til Sverige fra 20. etage.

Kadeau - Bornholm
Bornholm har udviklet sig til en gastronomisk rejsedestination, der tiltrækker foodies fra nær og fjern, og en af øens frontløbere er Kadeau på det sydlige Bornholm. Drengene bag restauranten har senere åbnet en københavnerafdeling, der er blevet belønnet med en michelin-stjerne, men på Bornholm har de beholdt den rustikke stil i et tidligere ishus omgivet af stranden, skoven og de yderste klitter på Bornholms sydkyst med udsigt over Østersøen.

Restaurant De 2 Have - Grenen
Danmarks nordligste restaurant ligger helt unikt placeret på Grenen mellem Kattegat og Skagerrak - deraf navnet. Du får den specielle oplevelse at spise middag med udsigt til to have i Skagens eventyrlige lys, der tidligere har tiltrukket adskillige kunstnere. Køkkenet anvender lokale fisk og skaldyr. Urter, planter, frugter og blomster fra området omkring restauranten indgår i menuerne, og restauranten har også sin egen køkkenhave.

Rudolf Mathis - Kerteminde
I et gammelt fiskerhus på havnen i Kerteminde ligger gourmetrestauranten, Rudolf Mathis i idylliske omgivelser. De gamle røg-skorstene står endnu som en del af bygningen og skaber en eventyrlig ramme på den lille restaurant. På menukortet er der hovedsageligt lokale fisk og skaldyr, som om sommeren kan nydes på den lille terrasse på havnen med udsigt til vandet.

Frederikshøj - Århus
I den fredede skov ved siden af mindeparken i Århus ligger den gennemdesignede og anmelderroste restaurant Frederikshøj, hvor den iltre kok, Wassim Hallal huserer i køkkenet - det er ham fra tv-udsendelsen, ”Helvedes Køkken.” Her serverer han sine egne livretter midt i naturen med en sublim panoramaudsigt til restaurantens egen park, Thors Skov og Aarhus-bugten.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bilist på flugt maste 16-årig mellem...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx